Nye samarbejdspartnere bringer eksklusivitet til Windows Marketplace

Nokia har indgået nye aftaler der skal sikre dem flere eksklusive titler til Windows Phone platformen.

Nye samarbejdspartnere bringer eksklusivitet til Windows Marketplace

Nokia og Microsoft har lagt mange kræfter i Windows Marketplace, stedet hvor Windows Phone brugere kan hente deres ynglings applikationer.

Og med mere end 80.000 applikationer i butikken, og en forøgelse på mere end 10.000 applikationer om måneden er, deres kræfter ikke spildt.

Men indsatsen er ikke ovre endnu, for Nokia har i en pressemeddelelse netop offentliggjort en række nye aftaler, der skal sikre endnu flere eksklusive titler til platformen.

Og det er ikke kun på de små områder Nokia har været ude med kuglepinden, for de nye partnerskaber går nemlig vidt omkring, og Nokia kan derfor præsentere flere nøgle firmaer til sin liste.

EA og Rovio
EA Games og Rovio som leverandør af spil til Windows Phone

Spil, betaling og nyheder

Blandt andet, Elektronic Arts (EA Games) der har produceret flere store spiltitler til blandt andet Android og iOS. Skal altså nu også til at levere flere store titler til Windows Phone platformen.

Også verdenskendte Rovio vil snart begynde at levere spil til Windows Phone platformen. De er derfor gået i gang med at sammensætte et helt specielt design og udviklingsteam til platformen og lover fremtidige titler til Nokia Lumia telefoner, og andre Windows Phone enheder hurtigere end tidligere.

– ”Nokia og Rovio er gået sammen for at innovere nye forbruger produkter og indhold eksklusivt til Nokia Lumia enheder,” skriver Nokia i sin pressemeddelelse.

Men også mange andre områder vil Nokia og sine samarbejdspartnere fokusere på, blandt andet betalings- og nyhedsområdet.

Derfor har Nokia også præsenteret PayPal og Time Magezine blandt de nye partnere.

– ”Vi er spændte på vores samarbejde med Nokia og Microsoft om at bringe PayPal til Nokia brugere over hele verdenen, og vil fortsætte med at innovere måden hvorpå vores kunder handler og betaler, uanset tid og sted,” siger Hill Ferguson, vicepræsident for mobilområdet hos PayPal.

Time Magezine fortæller at de allerede er i gang med udviklingen af deres applikation til Windows Phone, og vil bringe den med Microsofts Metro Style brugerflade, samt ”breaking news” pop-up funktion. Men også med muligheden for at se video indhold og dele nyheder via Windows Phones People Hub.

For at læse mere om samarbejdspartnerne og betydningen for Nokia, læs da pressemeddelelsen her.