Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nyt Apple Watch: Apple Watch Series 4 lanceret

Nyt Apple Watch: Apple Watch Series 4 lanceret

Nyt smartwatch fra Apple ser nu dagens lys. Apple Watch Series 4 er netop lanceret, og bringer med sig større skærm, nye urskiver og forbedret software.

Apple Watch Series 4
Apple Watch Series 4
Foto: Apple

Det er ikke meget Apple Watch smarturet har ændret sig siden lanceringen tilbage i 2015. Det ændrer sig til gengæld nu, da det endelig har fået en større overhaling. Skærmen er blevet større, hele 35 procent på det store ur, og kanter omkring skærmen mindre. Samme udvikling som vi i noget tid har været vidne til på mobiltelefonerne. 

Det betyder altså at selve urkassen ikke bliver større end det er nu, men man får stadig den større skærm af arbejde med og se diverse apps i. Det betyder også, at der bliver mere plads til indhold på skærmen, hvilket er noget vi kommer til at se appudviklere tilpasse deres apps til i den nærmeste fremtid. Apple har allerede lavet nye urskiver, som udnytter den større skærm.

Læs også: Apple iPhone Xs og iPhone Xs Max er nu officielle

Højttaleren er blevet forbedret og spiller nu 50 procent højere, så det er lettere at høre opkald og notifikationer.

Bagsiden på uret er lavet i sort keramisk glas og skærmen i safirglas. Under det keramiske glas gemmer der sig nye spændende teknologier. Det kommer igen i to størrelser: 40mm og 44mm urkasse. Deres Digital Crown har nu indbygget vibrator og følelsen er forbedret. Men den indeholder også en anden lille hemmelighed. Den kan nu hjælpe med at lave et EKG.


Apple Watch Series 4 har over 30 procent større skærm.
Apple Watch Series 4 har over 30 procent større skærm.
Foto: Apple

Nye kræfter

Apple Watch Series 4 er også blevet hurtigere. En ny S4 64-bit dual core chip gør uret op til 2 gange hurtigere end Series 3. 

På trods af den større skærm og den ekstra teknologi, der er indbygget i uret, så holder uret strøm lige så længe som Series 3. Dog er der en forbedring på GPS målte træningspas, hvor uret nu holder helt op til 6 timer.


Apple Watch Series 4 med ny analog urskive.
Apple Watch Series 4 med ny analog urskive.
Foto: Apple

Endnu mere sundhed

Apple har udbygget sundhedsdelen i Apple Watch, så uret nu er endnu bedre til at hjælpe dig på vej til en sundere livsstil. Fx holder uret øje med din puls og alamerer dig, hvis den bliver for høj. Dette bruges også til at automatisk at registrere et workout, så man ikke selv behøver gøre noget, når man skal tracke løbeturen. Derudover registrerer det også automatisk en uregelmæssig lav puls samt hjerteflimmer.

I Series 4 er den optiske pulsmåler skiftet ud med en ny elektrisk måler, som ikke kun kan måle puls, men nu også tage et EKG. EKG måling har fået en De Novo-klassifikation af FDA.

Apple Watch Series 4 med EKG måler.
Apple Watch Series 4 med EKG måler.
Foto: apple

Med Apple Watch Series 4 tager det 30 sekunder at tage et EKG.

Der er desuden også en indbygget sensor, der sammen med softwaren, kan registrere hvis man falder. Falder man får man mulighed for, at ringe til en nødkontakt eller ringe til alarmcentral. Ligger man helt stille i mere en 1 minut, så reagerer uret ved at kontakte alarmcentralen automatisk og sender besked til nødkontakter.

Apple Watch Series 4
Apple Watch Series 4
Foto: Apple

De danske priser er ude nu, og det nye Series 4 kommer til at koste fra 3.299 kroner med GPS og 4.099 kroner for versionen med GPS og mobildata.

Der kommer tre versioner med urkasse i aluminium i farverne sølv, guld og space grey. Der er også tre udgaver i rustfrit stål i farverne space grey, guld og sølv.

Uret kan forudbestilles fra den 14. september og lander i butikkerne den 21. september.

Læs også: Apple afslører ny og billigere iPhone Xr

Apple Watch Series 4 fra 3.299 kroner med indbygget GPS.
Apple Watch Series 4 fra 3.299 kroner med indbygget GPS.
Foto: apple
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies