Nyt billede afslører iPhone 7 i alle fire farver

Et nyt lækket billede af iPhone 7 dukker op. Denne gang ses alle fire farvevarianter, men der er ingen 'space black' at finde.

Nyt billede afslører iPhone 7 i alle fire farver

I løbet af de foregående måneder er der efterhånden blevet delt mange billeder af den kommende iPhone 7, men der har stadig været uvished om, hvilke farver Apple i år vælger at tilbyde.

Det skyldes særligt, at der har floreret et rygte om, at den ellers populære farve ’space grey’ erstattes med en ny ’space black’, der er noget nær kulsort.

Nu kan et nyt billede fra den italienske side Macitynet dog kaste lys over Apples strategi hvad angår farverne på iPhone 7 – og den viser sig slet ikke at være så interessant, som rygterne ellers lagde op til.

Hvis oven/nedenstående billede er at tage for gode varer, fortsætter Apple nemlig med at tilbyde iPhone 7 i fuldstændig de samme farver som hidtil.

Læs også: Rygte: iPhone 7 får et 14 % større batteri på 1.960 mAh

På billedet ses nemlig fire prototyper af iPhone 7 med de ændrede antennelinjer og det større kamera i farverne sølv, guld, space grey og rosaguld i hver sin plastikindpakning.

Kilden kan dertil oplyse om og bekræfte de tidligere rygter om, at der kommer tre varianter i år: Den almindelige iPhone 7 som vist her, en større iPhone 7 Plus og en iPhone 7 Pro, hvor sidstnævnte formentlig er den, der får det efterhånden meget omtalte dual-kamera.

Mere om fortællingen

Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. Allerede d. 14/7/2016 fulgte vi historien op med sagen Rygte: iPhone 7 får et 14 % større batteri på 1.960 mAh – Du finder artiklen her. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.