Nyt dansk mobilselskab satser på velgørenhed

Greenspeak er en ny dansk teleudbyder som hellere vil give overskuddet videre til gode formål

Nyt dansk mobilselskab satser på velgørenhed

Danmark får af og til nye små mobilselskaber, men nu kommer der et, som skiller sig ud fra mængden.

Greenspeak, som de kalder sig, vil give deres overskud til velgørende formål som kunderne selv vælger. Når man ønsker at blive kunde, angiver man samtidig også hvilket formål overskudet skal gå til.

Greenspeak har angivet tre forskellige projekter som man kan støtte:
– Bybi, som hjælper tidligere hjemmeløse og langtidsledige med biavl i København
– SOS Børnebyerne, der hjælper udsatte og forældreløse børn i udviklinglande

– Anima, som arbejder på at mindske dyremishandling

Udover Greenspeaks gode intentioner, er det også et almindeligt teleselskab som tilbyder pakker med 10 timers tale, fri sms/mms og 4G data-kvoter på enten 2, 5 eller 10 GB til henholdsvis 99, 129 og 169 kroner om måneden. Selskabet ligger i forhandlinger med de store teleselskaber, så man er garanteret en fin forbindelse og hastighed.

Del er ikke første gang vi ser et teleselskab, som ønsker at skille sig udfra mængden men intentioner om gode gerninger. En af de bedst kendte er CallMe, som med deres slogan “Tal ordentligt” har sat fokus på hverdagskommunikation og hvordan vi behandler hinanden.

Læs også: Tal Ordentligt vinder bronze til Call Me

Greenspeak siger, at de vil arbejde frivilligt ind til de får deres første 2000 kunder, og, at selskabets medarbejdere kun vil få en almindelig gennemsnitsløn, så der kan blive doneret penge til projekterne.

Det samvittighedsfulde teleselskab går i luften til november, men du kan allerede nu skrive dig op hos Greenspeak.dk