Nyt fund – Android tillader flere brugere på én enhed

Softwarekoder i Android giver stærke indikationer om mulighed for flere brugere på én Android enhed.

Nyt fund – Android tillader flere brugere på én enhed

Hos Phandroid.com og Androidpolice.com har man fundet flere indikationer, der viser Google er ved at forberede Android til flere brugere end én, som er tilfældet nu.

Idéen har været til stede for mange Android brugere i flere år, da specielt tablets er noget der ligger frit tilgængelig i hjemmet, som en fælles enhed for familien.

Indikationerne er dog ikke helt så små som Phandroid i første omgang troede, for efter Androidpolice også har haft fat i de samme softwarekoder, viste det sig hurtigt at Google er nået langt længere end først antaget.

Delvist klar til brugerne

Indtil videre er låseskærmen, installerede applikationer, kørende applikationer, applikationsdata, standard applikationer, startskærms widgets, kontier, synkronisering og sprog allerede klar til at blive bruger opdelt.

Det der mangler at blive udbedret før det kan gøres tilgængeligt for Android brugerne er blandt andet hele brugerfladen, brugerskift funktion, brugerhåndtering, definering af tilladelser, profil billeder og en del andre funktioner.

Læs meget mere om koderne, og hvor store fremskridt Google har gjort på Androidpolice.com.

Syntes du det er en brugbar funktion i Android, eller har du en anden mening om featuren, så giv din kommentar herunder.