Nyt fund: batteriet gør iPhones sløvere med alderen

Føler du at din iPhone blivere langsommere med alderen. Synderen kan være et svageligt batteri.

Nyt fund: batteriet gør iPhones sløvere med alderen

Har du oplevet at din iPhone bliver sløvere efterhånden som tiden går? Problemet er tidligere blevet stadigt mere avancerede iOS-versioner, men fund fra nyhedsforummet Reddit peger på, at den dalende ydelse kan skyldes batteriet.

Den overraskende årsag blev tydeliggjort af Reddit bruger TeckFire, som bemærkede at et batteriskifte i sin iPhone 6S gjorde telefonen markant hurtigere. I testprogrammet Geekbench 4 gik telefonen fra at score 2.516 points i en af testene til at score 4.456 points efter batteriets udskiftning. Det skriver Ars Technica.

Det markante drop i ydelsen menes her at hænge sammen med, at Apple reducerer ydelsen for at mindske belastningen på et svageligt batteri.

Læs også:  Apple iPhone X får det største batteri

Geekbench 4 iPhone
Geekbench 4 testresultater før og efter batteriskift på en ramt iPhone 6S. Foto: Geekbench.com

Værst med nyere iOS-versioner

Fundet fik folkene bag benchmark app’en GeekBench 4 til at gennemgå selskabets database, for at finde spor af lignende opførsel blandt de tusindvis af foretagne benchmark-tests.

Her noterer selskabet i deres blog, at problemet er udbredt. Mange iPhones yder lavere end det som hardwaren potentielt tillader.

Hvorvidt problemet skyldes de nyere iOS-versioner eller at tests foretaget med ældre iOS-versioner hænger sammen med friskere batterier er dog ikke entydig.

Her skriver Geekbench, at begge forklaringer er i spil. Punktopdateringen fra iOS 10.2.0 til 10.2.1 alene kom med det største fald i ydelsen blandt mange iPhone 6S enheder – et fald i ydelsen som kom i kølvandet på en verserende problematik omkring iPhone 6S batterier der stod af i utide. Her mener selskabet at Apple har adresseret fejlen ved at reducere enhedernes ydelse.

I Geekbenchs blog finder man dog også grunde til at mene at batteriets alder har en indflydelse. Efter at iOS 10.2.1 opdateringen bragte sin neddroslinger, er disse endnu mere udbredt omtrent et år efter med udgivelsen af iOS 11.2.0. Her er andelen af lavere testresultater endnu mere udbredt end tidligere.

Læs også:  Fejl på iPhone 6S: Sådan får du nyt gratis batteri

Geekbench iPhone 6S problem
Med iOS 10.2.0 opfører iPhone 6S modellerne sig ensartet i test-app’en. Foto: Geekbench.com
Geekbench iPhone 6S problem
iOS 10.2.1 introducerer markante reduktioner af ydelsen i visse iPhone 6S enheder. Foto: Geekbench.com
Geekbench iPhone 6S problem
Et år senere er problemet med reduceret ydelse endnu mere udbredt. Foto: Geekbench.com

Flere modeller er ramt

Selvom problemet oprindeligt blev opdaget i en iPhone 6S, synes andre iPhone-modeller også at være ramt af batterirelaterede performance-forringelser.

Geekbenchs blog viser, at en lignende tendens er at spore i iPhone 7 enhederne – om end neddroslingen af ydelsen ikke synes at være nær så udbredt.

Har du oplevet at din iPhone er sløvere end den bør være? Knyt gerne en kommentar nedenunder med din iPhones alder og Geekbench 4 score.

Se også:  Analytiker: Samtlige iPhones får større batterier i 2018

Sidste nye om historien

Næste artikel om temaet er også interessant. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 8/12/2017 kørte vi artiklen om Analytiker: Samtlige iPhones får større batterier i 2018 – Nyheden kan læses her. Få også seneste nyt i sagen her.