Nyt PSVR hardware kan være på vej samtidig som PS5

PlayStation VR har nogle år på bagen, men nu kan en opgradering være på vej, i følge kendt VR-producent.

Nyt PSVR hardware kan være på vej samtidig som PS5

Der er ikke så meget at diskutere – PlayStation VR er den mest populære VR-konsol i premium-gruppen. Fem millioner enheder er der solgt, og nummer to på listen er Oculus Rift med 1,5 millioner solgte enheder.

Men Sonys VR-udstyr er ved at have nogle år på nakken. Det har aldrig været VR-udstyret med de mest coole funktioner, og det var heller ikke intentionen. Sony ville lave et udmærket VR-headset, der er kompatibelt med den mest populære konsol, og det har de gjort.

Men det er ved at være tid til en opgradering af udstyret, hvis de stadig vil være med i legen.

Læs også: Playstation 5: Lanceringsdato og pris

Nyt PlayStation VR udstyr på vej

Der har tidligere været spekuleret i, om lanceringen af PlayStation 5 senere i år kunne føre opgraderet PSVR-udstyr med sig, og nu kan vi have fået en slags bekræftelse på det.

Den mulige bekræftelse kommer fra den kendte VR-udgiver Immersive VR Education Ltd, der står bag Apolle 11 VR og Titanic VR.

Immersive VR Education Ltd offentliggjorde for nylig et notat, hvor der nævnes et nyt PSVR-headset:

”I 2020 lancerer Sony PlayStation 5 og en ny version af PlayStation VR-headset (PSVR), hvilket yderligere vil øge brugerbasen for high-end VR – Gruppen agter at understøtte denne enhed med dens nuværende suite af showcasesoftware”,

står der.

Læs også: PlayStation 5 kommer til jul 2020

Sony har selv indikeret opgradering

Vi har som sagt tidligere hørt tale om en opgradering af PlayStation VR-headsettet.

Allerede i marts 2019 kom PlayStation-chef Dominic Mallinson med antydninger om, at flere PSVR 2 kunne være under udvikling, og at der kan blive tale om nye funktioner som trådløs forbindelse og eye-tracking til mere præcis brug af headsettet.

Playstation 5 præsenteres til februar

Spørgsmålet er nu, hvornår Sony selv vil fortælle mere om PSVR-headsettets fremtid.

Mange mener, at Sony vil præsentere PS5 officielt ved et event i februar, og sker det, er der stor sandsynlighed for, at VR-delen også bliver nævnt. Sony har allerede meldt ud, at PS5 vil være klar til salg inden jul.

Læs også: Disse spil kommer til Sonys næste spillekonsol

Opfølgning:

Vi følger op med den seneste udvikling. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 29/11/2019 pustede redaktionen nyt liv til historien med en artikel der tunede ind på Mobilsidens store julekonkurrence 2019 – Det videre forløb i sagen finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..