Nyt selvhelende iPhone 6-cover fjerner ridser lynhurtigt

Et firma har udviklet en ny selvhelende plastikteknologi til et iPhone 6-cover, der på næsten magisk vis fjerner ridser på under et sekund.

Nyt selvhelende iPhone 6-cover fjerner ridser lynhurtigt

Selvhelende teknologier til at fjerne forstyrrende ridser på smartphones er ikke helt ny. LG introducerede sidste år G Flex og i år efterfølgeren, som begge udmærker sig ved at kunne fjerne milde ridser med en særlig belægning under varme.

Mens teknologien var ny og spændende, var den dog i praksis ikke nær så overbevisende, som sydkoreanerne gjorde den til.

Læs også: LG G Flex: Hvor meget kan den holde til?

Nu vil et nyt firma revolutionere på markedet for selvhelende teknologi til at eliminere ridser på dine dyre elektronikprodukter. Det sker i form af cover til Apples iPhone 6, som er konstrueret i en ny, særlig type plastik.

I modsætning til belægningen på LGs to G Flex-smartphones heler bagsiden på det nye cover noget nær øjeblikkeligt, hvor LGs telefoner skal bruge adskillige sekunder, før de begynder at forsvinde – såfremt de ikke er for dybe.

Læs også: Første kig på LG’s kurvede og fleksible G Flex 2 [WEB-TV]

I videoen herunder demonstrerer firmaet, Innerexile, hvordan det nye iPhone 6-cover klarer sig i forhold til LG G Flex 2, hvor en børste af bronze med et pres på 3 kilo påfører dem begge ridser. Her er det tydeligt at se, at ridserne ikke forsvinder fra LGs bagside, men ikke er til at se på Innerexiles teknologi lige så snart børsten er væk.

Til salg næste måned

Hvis du kunne tænke dig at beskytte din iPhone 6 med dette cover, må du væbne dig med lidt tålmodighed. Det er nemlig ikke til salg endnu, og firmaet har også fortsat til gode at annoncere en pris. Det sker dog allerede næste måned, hvor coveret bliver klar til salg.

Læs også: Samsung Galaxy S6 edge+ får skørt cover med fysisk tastatur

Det er til gengæld ikke første gang, at en sådan cover lanceres af firmaet. For blot få måneder siden offentliggjorde firmaet sit såkaldte Hydra-cover, som er i stand til at fjerne ridser på et minuts tid. Det kom på markedet med et prisskilt på $25 eller 170 kroner, og mon ikke denne efterfølger får en pris i samme leje.

Flere nyheder i sagen

Her finder du efterfølgende nyt og link til de seneste nyheder om temaet. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 10/8/2015 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med artiklen Samsung Galaxy S6 edge+ får skørt cover med fysisk tastatur – Tjek artiklen her. Se også de seneste nyheder om emnet her.