Officielt: Apple inviterer til WWDC-messe

Apples årlige WWDC-udviklermesse bliver skudt i gang den 4. juni i San Jose, Californien. Ny iOS og macOS forventes at blive afsløret der.

Officielt: Apple inviterer til WWDC-messe

Den 29. årlige Apple-messe for udviklere, WWDC, åbner igen i år portene i løbet af forsommeren. Fra den 4-8. juni 2018 vil Apple åbne portene for et væld af workshops, keynotes og andre udvikleraktiviteter.

Messen danner årligt rammen for flere produktlanceringer fra Apples side. Det er hovedsageligt nyt software der introduceres der – herunder de kommende versioner af styresystemet iOS, TvOS samt MacOS.’

En af de største forventede nyheder bliver en koordination af iOS 12 og macOS 10.14, så disse i fremtiden kan afvikle de samme apps. For udviklere vil det betyde at den samme app vil kunne fungere på både tablet, mobil, laptop og desktop – så længe der er et æblelogo på enheden.

Står rygterne til troende, vil Apple samtidig benytte lejligheden til at introducere en opdatering til deres eksisterende Macbook line-up. En prisvenlig afløser til Apples billigste Macbook Air skulle efter sigende også være på vej.

Billetsalget åbnede i går nat, og billetterne vil tildeles efter et lotteribaseret salg. Vinder du lotteriet, vil du efterfølgende kunne erhverve dig billetten for 1.599 dollars, svarende til rundt regnet 9.600 kroner.

Se også:  Rygte: Apple AirPods 2 får bedre batteritid og vandafvisende design

Efterfølgende nyt om emnet

Efterfølgende fulgte redaktionen op på temaet. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. d. 12/3/2018 fulgte vi artiklen op med artiklen; Rygte: Apple AirPods 2 får bedre batteritid og vandafvisende design – Du læser den her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .