Officielt: Stor opdatering til HTC Magic

En stor opdatering til brugersystemet i HTC Magic er netop officielt frigivet. Mobilen minder nu om Hero og Tattoo. Læs detaljerne her og se hvordan du opdaterer Magic.

Officielt: Stor opdatering til HTC Magic

Den nye version 3.05 med brugerfladen HTC Sense er netop officielt frigivet fra HTC på deres supportside.

Softwaren har dog været tilgængelig på forskellige internetsider den seneste uge, og vi har også beskrevet den her på Mobilsiden.dk

Hovedparten af ændringerne ligger i brugerfladen, der nu fuldstændig ligner den, som vi kender fra HTC Hero og HTC Tattoo.

Hvad er nyhederne…

I den nye version har HTC Magic mulighed for at zoome i internetbrowseren med to fingre (multi touch). Den danske ordbog findes fortsat i mobilen, men som noget helt nyt er vennernes Facebook status integreret i kontaktlisten.

Den oprindelige Magic-software havde kun tre forsideskærme, som brugerne kunne tilpasse. Når opdateringen er installeret, er dette udviddet til syv.

Stabiliteten og hastigheden på produktet er desuden forbedret.

Opdateringen sletter mobilen

Med mindre du har synkroniseret dine kontakter, kalender m.v. med f.eks. Gmail eller Microsoft Exchange, bliver dette slettet fra mobilen ved opdateringen.

Sørg derfor for at tage backup inden du starter en opgradering. I Android Market findes forskellige backupløsninger, f.eks. programmet Mybackup.

Indholdet på SD-hukommelseskortet bliver dog ikke slettet.

Læs eventuelt vores opdaterings-vejledning eller se nedenstående video.

Se hvordan du opdaterer…


Se også videoen på YouTube i HD-kvalitet…

Læs også:
 – Video: Se hvordan du opdaterer HTC Magic
 – Tip: Hvordan opdaterer jeg min Magic?
 – Ny stor opdatering til HTC Magic
 – Hvad er HTC Sense?
 – Brug for hjælp? Tjek i vores mobilforum om HTC Magic

Link:
 – Her kan du hente opdateringen med Sense