Oister tilbyder nu abonnement med fri data

Nu kan danskerne igen få et abonnement med ubegrænset data.

Oister tilbyder nu abonnement med fri data

Efter at TDC i onsdags trak stikket til Plenti og dermed lukkede ned for landets eneste teleudbyder med ubegrænset data i mobilabonnementet, følger Oister med et tilbud der givetvis vil lokke Plenti-kunder til selskabet.

Oister lancerer denne uge deres første abonnement med ubegrænset data fra mobilen. Månedsprisen lyder på 129 kr./md. og inkluderer både fri tale og SMS/MMS samt 5GB EU-roaming.

Abonnementet adskiller sig fra Plentis ved også at inkludere mere data til deling, end det snart forgangne teleselskab. Her får Oister brugere en pulje på 60GB data til deling med andre enheder.

Oister tilbuddet kommer en måned før, at Plenti lukkes endegyldigt ned og overdrages til Telmore den 18. marts 2018.

Se også:  TDC lukker Plenti – bliver en del af Telmore

Det med småt

Selvom abonnementet slår sig på at være ubegrænset, sætter Oister alligevel en begrænsning på dataløjerne. Oister oplyser til Ekstra Bladet, at de har en maksimal grænse på 1000 GB data per måned. Begrænsningen er til, for at undgå misbrug af det ubegrænsede tilbud.

Oister benytter sig af 3’s landsdækkende 3G og 4G netværk og kræver, at din mobil understøtter 3G som minimum.

Læs også: OiSTER hæver priserne: »Vi har lovet for meget«  

Seneste nyt om temaet

Emnet er stadig aktuelt. mobilsiden har holdt fast i temaet. 31/1/2018 kom der flere nuancer om emnet med en ny vinkling på emnet Nu kan OiSTER-kunder sende mobildata til hinanden – Følg den videre udvikling her. Absolut seneste nyt om temaet finder du her.