Øjenscanner til bærbare klar indenfor et år

Glem alt om bøvlede adgangskoder eller fingeraftrykslæsere. Indenfor et års tid kan du nøjes med at kigge på din computer for at låse den op

Øjenscanner til bærbare klar indenfor et år

Man er endelig kommet så langt, at scenerne fra futuristiske film, hvor adgang til underjordiske militære anlæg, tophemmelige laboratorier og megacomputere med ambitioner om verdensherredømme, kun kunne ske ved hjælp af øjenidentifikation, nu er blevet allemandseje takket været firmaet Eyelock.

Det er nemlig selskabet bag programmet Eyelock ID, som igennem længere tid har været forbeholdt ovenstående gruppe, dog med overvægt indenfor regerings- og lufthavnssegmentet. Nu er man dog kommet så langt, at man har fået proppet teknologien ned i en bærbar Lenovo Thinkpad T530.

Computerens indbyggede kamera og to infrarøde sendere, skal bruge under et sekund på at afgøre, og det også er den rette ejermand, som sidder foran skærmen. I modsætning til fingeraftrykslæser, som har omkring 20 identifikationspunkter at forholde sig til, så har menneskets iris over 240. Man kan altså opnå både højere sikker- og nøjagtighed via øjenscanneren.

Cnet var på plads da Eyelock ID blev demonstreret, og har været så venlige at lægge en video ud på Youtube.