Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Omdan dit hjem til Minecraft og se i mørke med Huawei P30 Pro

Omdan dit hjem til Minecraft og se i mørke med Huawei P30 Pro

XDA-developers har været godt i gang med kameraet i Huawei P30 Pro, hvilket har resulteret i, at man nu kan bruge telefonen som "night vision"-brille.

Foto: Mobilsiden

Hele magien ligger i den såkaldte ToF-sensor, altså Time of Flight-sensoren. Det sensoren gør er at generere et 3D-kort over omgivelserne, hvilket med lidt farve giver et forholdsvist præcist billede, selv uden lys.

Læs også: Resultat af kamera blindtest : Huawei, Samsung og Sony

Det skal understreges, at nattesynet ikke kan bruges til billeder og video. Der er udelukkende tale om en applikation fra en udvikler, der forsøger at udforske mulighederne i Huaweis kamera.

Luboš Vonásek hedder udvikleren af app'en, og han har også lavet en anden app, der kan omdanne omgivelserne til eksempelvis Minecraft. App'en er gratis som demo, og tilsyneldende udviklet med henblik på, at andre app-udviklere kan købe koden og implementere den i deres egne applikationer.

Læs også: Huawei P30 Pro: Opdatering til kameraet rulles ud

Tilbage til "night vision". Nattesynet fungerer udelukkende på Huawei P30 Pro og Huawei Mate 20 Pro, og er begrænset til en lav opløsning på 280x180. Herover har vi inkluderet en video, der viser en demonstration af de to applikationer. Hvis man selv har mod på at give sig i kast med de to app's, så kan de findes her.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies