Onedrive + Dropbox = 200 GB gratis lagerplads

Er du bruger af Microsofts cloud-tjeneste, OneDrive, er der en masse boltringsplads at hente - gratis.

Onedrive + Dropbox = 200 GB gratis lagerplads

Om man er Google-, Apple- eller Microsoft-mand, har man mulighed for at gemme sine dyrebare filer og fotos i den såkaldte sky. Så snart man er medlem af en af disse verdener, får man tilbudt en vis mængde digitale kvadratmeter at boltre sig på.

For at gøre sig mere attraktive, benytter disse tech-giganter sig periodisk af tilbud på sine services – og denne gang har Microsoft været så gavmild at ofre en masse plads der koster gratis.

Læs også: Google køber ny cloud-tjeneste

I går udslusede Microsoft gratis 100 GB cloud-opbevaring til brugere af OneDrive, gældende i to år, og skulle dette ikke være nok for den flittige fotogemmer, skruer de i dag yderligere op og tilbyder ligeledes 100 GB for Dropbox-brugere.

Dette ekstra-tilbud gælder dog kun i ét år og frem. For at indkassere denne mulighed kan du trykke her, og OneDrive vil kræve adgang til din Dropbox-bruger for godkendelse af de gratis GB. Denne sammenkobling har dog ikke stor betydning, og Microsoft vil blot gemme en PDF der fortæller dig hvordan du kommer i gang med Onedrive.

Læs også: Priser på iCloud opdateret

Med teksten ”Make the move” for denne kampagne, forsøger Microsoft at tillokke potentielle nye brugere ved en gavmild ofring.

Står du alene med Dropbox må du starteligt se dig tilfreds med 2 GB og 15 GB med Onedrive – med disse digitale services slået sammen opnås en synergieffekt der lader dig gemme meget mere.

Uanset hvilket univers du tilhører, er gratis plads ikke at sige nej til.