OnePlus 2 opdateret med ny version af OxygenOS

Hvis du har en OnePlus 2, ligger der nu en opdatering klar til dig med adskillige rettelser, forbedringer og små tilføjelser til OxygenOS-styresystemet.

OnePlus 2 opdateret med ny version af OxygenOS

Topmodeller opdateres jævnligt med små softwareopdateringer, og OnePlus’ topmodel med det simple navn ”2” er heller ingen undtagelse.

Læs også: Oneplus 2 kan nu købes uden invitationer – for altid

Firmaet skriver i en forumtråd, at en opdatering til Android-tilpasningen, OxygenOS, netop nu ruller ud. Softwareopdateringen opgraderer dermed version 2.1.2 til version 2.2.0, som byder på nedenstående fejlrettelser, forbedringer og mindre tilføjelser.

  • Rettet problemer i indstillinger med at vælge dual SIM-præferencer
  • Tilføjet understøttelse af NTFC og exFAT for USB OTG (On-The-Go)
  • Rettet fejl med Photo Sphere og panorama i Google Kamera
  • Skærmtemperatur kan nu justeres fra hurtigindstillinger
  • Tilføjet mulighed for at skjule Google-søgelinje i Startskærm-indstillinger
  • Sikkerhedsrettelser
  • Feriebaggrunde
  • Generelle fejlrettelser og optimeringer

Som sædvanlig udrulles opdateringen gradvist i bølger for at gøre det muligt for OnePlus at opdage eventuelle problemer i god tid, inden den når for mange brugere. Du må derfor væbne dig med tålmodighed i op til et par dage, hvis du ikke automatisk får opdateringen som en notifikation eller kan se den ved at tjekke Indstillinger » Om telefonen » Systemopdatering.