OnePlus 3 får nu den første større opdatering

For to uger siden offentliggjorde OnePlus 3 en række rettelser og forbedringer til OnePlus 3. Nu ruller softwareopdateringen ud til alle ejere af telefonen.

OnePlus 3 får nu den første større opdatering

Da anmeldelserne af OnePlus 3 blev offentliggjort, rejste det en del debat, da skærmen både blev vurderet som ganske god og en af de værste. Det skyldtes uenigheder om, hvorvidt skærmen skal have de mere mættede og kraftige eller naturtro farver, der sigter mod det såkaldte sRGB-farverum.

De farverige skærme tiltaler forbrugerne mere på trods af ikke at være ’korrekte’, så OnePlus lancerede derfor bevidst telefonen med disse farveindstillinger. OnePlus lyttede dog kort efter på kritikken og offentliggjorde, at man ville inkludere den såkaldte sRGB-tilstand i telefonens udviklerindstillinger for dem, der vil have muligheden for at ændre skærmens farver.

Læs også: OnePlus retter op på skærmen og RAM-styringen i OnePlus 3

Denne opdatering ruller netop nu ud til OnePlus 3-enhederne efter at have været testet på de eksemplarer, som anmeldere af telefonen har modtaget. Opdateringen er en større en af slagsen på 396 MB, der opgraderer OnePlus’ Oxygen OS-softwaretilpasning til version 3.2.0.

Foruden ovenstående tilføjelse af Adobe sRGB-farveindstillingen har OnePlus også forbedret RAM-styringen, så du bedre kan udnytte alle 6 GB RAM, som den er udstyret med. OnePlus 3 havde en tendens til at lukke gamle apps ned for aggressivt og dermed aldrig udnytte telefonens 6 GB RAM. Nu er RAM-styringen ikke nær så aggressiv, så du kan have endnu flere apps kørende i baggrunden på én gang. Særligt spil skulle samtidig være hurtigere til at indlæse.

Den store opdatering bringer yderligere nyheder med sig, som du kan se i den samlede liste herunder:

  • Aktiveret sRGB-tilstand i indstillinger for udviklere
  • Forbedret RAM-styring
  • Forbedret GPS-ydelse
  • Forbedret lydkvalitet
  • Opdaterede ikonpakker
  • Rettede fejl med notifikationer
  • Forbedret kamerakvalitet/funktionalitet
  • Rettede fejl i Galleri
  • Seneste sikkerhedsrettelser fra Google
  • Rettede fejl i Ur/Musik-apps

Hvis du endnu ikke har modtaget en notifikation om, at en opdatering er klar, kan du selv tjekke ved at klikke på Indstillinger » Om telefonen » Systemopdatering. Der kan endnu gå omkring et døgn fra nu, før opdateringen er ude til alle ejere af OnePlus 3, da den udrulles over en periode på 48 timer.

Videre om emnet

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på historien. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 29/6/2016 publicerede redaktionen artiklen OnePlus 3 spottet i rød på OnePlus’ webshopKlik her for at åbne artiklen.. Få også seneste nyt i sagen ved at trykke her..