Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus 5T: Her er lanceringsdatoen

OnePlus 5T: Her er lanceringsdatoen

En lækket præsentationsslide afslører: OnePlus 5T bliver offentliggjort i midten af november.

Meget tyder på, at der nu er under tre uger til lancering af OnePlus 5’s afløser: OnePlus 5T. En præsentationsslide lækket fra Gizchina.it viser, at mobilen får sit eget launch-event afholdt den 16 november 2017.

Selve salgsstarten står til at blive i november måned, på en endnu uspecificeret dato - formentlig mod slutningen af november måned.

Den lækkede slide omtaler en eksklusiv aftale med Amazon, en aftale i tråd med den som producenten har haft med forrige OnePlus-telefoner på visse markeder - herunder Indien. Herhjemme udløber OnePlus’ eksklusive aftale med teleselskabet 3 i november.

En lancering midt i november synes at følge samme drejebog som OnePlus fulgte ved OnePlus 3T lanceringen sidste år. Dengang blev modellen også offentliggjort den 16. november 2016 med en efterfølgende salgsstart den 28. november.

Se også:  OnePlus 5T spec-læk: Bedre kamera, større skærm og batteri

OnePlus 5T: mere af det hele

Står verserende rygter til troende, vil OnePlus byde på opdateringer på tre nøgleområder: displayet, kameraet og batteriet.

Displayet vil vokse sig til 6 tommer i det aflange 18:9 format, hvilket vil skubbe fingeraftrykslæseren til bagsiden. På kamerafronten kommer et løft fra 16 til 20 megapixels mens batteriet vokser fra 3.300 til 3.450 mAh.

Læs også:  Nye billeder viser Oppo R11s - og dermed også OnePlus 5T

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies