Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus 5T i Lava Red kan købes i Danmark fra i morgen

OnePlus 5T i Lava Red kan købes i Danmark fra i morgen

Fra i morgen klokken 09:00 kan du på OnePlus.net og hos YouSee købe OnePlus 5T i en ny postkasserød farve kaldet Lava Red.

Foto: OnePlus

Så er der godt nyt til fans af OnePlus, som er på udkig efter en ny mobil fra producenten. I dag har OnePlus nemlig lanceret flagskibet OnePlus 5T i en helt ny rød farve i Danmark. Farven går under navnet Lava Red og er nok nærmere postkasserød.

Læs også: Nu kan du også købe OnePlus 5T hos Fullrate

Denne røde udgave af OnePlus 5T blev oprindeligt lanceret den 11. januar og sat til salg for en kort stund i Indien, og sidenhen har OnePlus måtte høre fra mange utilfredse mennesker, som også ønskede at få muligheden for at købe telefonen i den friske farve.

Nu har OnePlus lyttet til brugere, for i morgen klokken 09:00 starter salget af OnePlus 5T i Lava Red her i Danmark.

Du kan finde OnePlus 5T prisen her

Telefonen kan købes enten på OnePlus.net eller via YouSee. OnePlus oplyser dog, at der er tale om et begrænset antal, og at den kun sælges så længe lager haves. Hvis du overvejer at få fingrene i et eksemplar af den nye udgave, skal du formentlig ikke vente alt for mange dage med at beslutte dig.

Læs også: Nu er OnePlus for alvor en overskudsforretning

OnePlus oplyser i en pressemeddelelse, at den røde farve byder på 8 GB RAM og 128 GB lagerplads. Den har samme pris som farven Midnight Black, der har samme specifikationer. OnePlus 5T Lava Red koster med andre ord 4.299 kroner. Producenten oplyser også, at du får gratis prioritetsforsendelse med i købet, hvis du bestiller telefonen før den 8. februar. Dermed leveres den på kun 2-3 dage.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies