Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus 5T Star Wars Edition får salgsstart i dag

OnePlus 5T Star Wars Edition får salgsstart i dag

OnePlus særlige OnePlus 5T med stormtrooper-look lander i 3’s forretninger i dag.

Foto: OnePlus.net

Mens Star Wars feberen i disse dage kulminerer, fejrer den kinesiske OnePlus fire års jubilæum med en særlig Star Wars Limited Edition af OnePlus 5T. Og fra i dag af, kan den den købes hos 3’s butikker.

OnePlus 5T Star Wars Edition design henter inspiration i planeten Crait fra nyeste kapitel I Star Wars sagaen. Bagsiden er malet i såkaldt ’Crait White’ og farvepaletten fuldendes af en sort front og knapper samt en rød powerknap.

Det stormtrooper-lignende look akkompagneres af ti forskellige wallpapers med et sort og rødt tema der matcher telefonens ydre og dennes 6 tommers AMOLED display. Med mobilen følger en dedikeret æske og e Kylo Ren-inspireret cover.

Mobilen får salgsstart i dag hos 3, hvor debutprisen lyder på 4.499 kroner. Mobilen kan bestilles via 3's hjemmeside eller i selskabets forretninger.

Se også:  OnePlus 5T - en værdig efterfølger [TEST]

Foto: OnePlus.net

Ud over de kosmetiske ændringer byder OnePlus 5T Star Wars Edition på samme indmad som du finder i OnePlus aktuelle OnePlus 5T topmodel. Du genfinder altså det 6 tommer store 18:9 display, Dash-charge kvikopladning, den hurtige Snapdragon 835 octa-core processor samt rigelige 8GB RAM og 128GB lagerplads.

Se også:  Større opdatering på vej til OnePlus 5T

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies