OnePlus 5T ude med mere display og ansigtsgenkendelse

OnePlus opdaterer OnePlus 5 med et større, mere aflangt display, nyt kamera og en ny måde at låse telefonen op på.

OnePlus 5T ude med mere display og ansigtsgenkendelse

Et lille halvt år er gået siden OnePlus 5 debuterede med stærke specifikationer til en skarp pris, til at modellen nu udgår af sortimentet og afløses OnePlus 5T. Her er nøglekomponenterne ikke synderligt opdaterede, det bliver i stedet et nyt kamera, et nyt display og ansigtsgenkendelse der skal lokke mobilkøbere til at anskaffe sig 5T’eren.

Designet er derfor stort set uændret. OnePlus 5T byder på samme lækre metalfinish som sin forgænger og med dimensioner på 156 x 75 x 7,3 mm er den igen ret kompakt for en storskærmssmartphone. Det er også fortsat fundet plads til et jack-stik ved siden USB-C indgangen.

Så snart mobilen tændes, vil man dog ikke være i tvivl om, at OnePlus 5T har et særligt display at byde ind med. Displayet er lige så bredt som forgængerens 5,5 tommers OLED-display – men det strækker sig nu en halv cm længere op og ned af mobilen så den nu leverer 6 tommers biograflærred i det aflange 18:9 format.

Opløsningen er samtidig øget en smule (2.160×1.080 pixels), og der bydes fortsat på tre forskellige farveindstillinger, standard, neutralt samt den farverige P3-standard.

Se også:  Forudbestil OnePlus 5T hos YouSee

OnePlus 5T
Foto: Mobilsiden.dk

Ansigtsgenkendelse og nyt kamera

Mobilens display indtager nu næsten hele fronten, hvorfor den keramiske fingeraftrykslæser nu er tvunget til en plads centralt på bagsiden – der hvor pegefingeren typisk vil lande.

Med OnePlus 5T introducerer OnePlus en ny måde at oplåse i telefonen som også er kendt fra både Apple og Samsung: ansigtsgenkendelse.

I OnePlus 5T er den bagvedliggende teknologi baseret på frontkameraet, og ikke infrarød- eller iris-scanning som hos henholdsvis Apple eller Samsung.

I mobilsiden.dks første test af OnePlus løsningen synes det dog at fungere kvikt og fejlfrit så længe der mobilen er vendt mod ansigtet og der ellers er lys nok. Er der ikke nok lys omkring, lykkedes oplåsningen også – men der går et halvt sekund længere før du er inde.

Anden store forskel finder du på bagsiden, hvor kameraet nu er skubbet en enkel millimeter længere ud på grund af displayet.

Her er igen et dobbeltmodul, men det består af to vidvinklede enheder med en lysstærk f/1,7 optik. Den er på 20 megapixels mens den anden råder over 20. Borte er altså den optiske zoom, men portrætfunktionerne forbliver altså.

OnePlus lover her, at det nye modul er tunet til at give bedre resultater i lavt lys, noget som dog ikke hjælpes på vej af den manglende optiske stabilisering.

OnePlus 5T
Foto: Mobilsiden.dk

Samme topspecifikationer

Under motorhjelmen finder du samme mekanik som i foråret gjorde OnePlus 5T til en af markedets hurtigste Android-smartphones.

En Qualcomm Snapdragon 835 octa-core snurrer her med op til 2,45 GHz og her er rigeligt med RAM i sidevognen: 6GB i den billige model med 64GB lagerplads samt 8GB i den dyre 128GB variant. Her er fortsat ikke nogen plads til en micro-SD udvidelse.

Trods rygter om en batteriupgrade, er der ikke pillet ved batteriet. Her er fortsat 3.300 mAh at arbejde med, og med det større display in mente, får OnePlus 5T svært ved at opnå samme driftstider som før.

OnePlus lover dog her, at driftstiden skulle være på niveau med forgængeren. Den medfølgende Dash-kvikoplader er fortsat med, så eventuelle ladepauser ved stikkontakten afvikles prompte.

OnePlus 5T kommer heller ikke med nogen ny softwareversion. Her finder du Android 7.1.1 Marshmallow, med OnePlus Oxygen OS og dennes brugbare add-ons som e-reader mode, mange indstillingsmuligheder og gesturbaseret betjening. OnePlus lover dog, at Android 8.0 Oreo vil frigives som beta inden årets udgang.

Læs også:  Android 8.0 Oreo ude til OnePlus 3 og 3T som betaudgave

OnePlus 5T
Foto: Mobilsiden.dk

Uændrede priser

Mens flere andre mobilproducenter igennem 2017 har set deres snit til at øge mobilpriserne, piller OnePlus ikke ved det prisleje som OnePlus 5 blev introduceret i.

OnePlus 5T får således en debutpris på 3.799 kroner for 64GB varianten, mens topmodellen med 8GB RAM og 128GB lagerplads debuterer ved 4.299 kroner.

Mobilen kan bestilles på OnePlus hjemmeside, OnePlus.net, fra den 21 november kl. 15.00 dansk tid.

Få den bedste pris på mobilpriser.dk

Mere nyt i sagen

Siden redaktionen kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. 16/11/2017 blev bolden spillet videre med artiklen Forudbestil OnePlus 5T hos YouSee og 3Klik her for at åbne artiklen.. Få også seneste nyt om temaet her.