Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus 5T udkommer i Star Wars Limited Edition

OnePlus 5T udkommer i Star Wars Limited Edition

Nu kan du få OnePlus 5T i Star Wars' stormtrooper-farver.

Foto: OnePlus.net

Med få dage til lanceringen af næste kapitel i Star Wars sagaen, er der ligeså stort højtryk på udgivelsen af Star Wars relateret merchandise.

Mobilverdenen går ikke fri, for kinesiske OnePlus byder ind med en særudgave af deres OnePlus 5T flagskib med et særligt Star Wars look: OnePlus 5T Star Wars Limited Edition.

Se også:  OnePlus 5T ”Star Wars” Edition er muligvis også på vej

Telefonen tager udgangspunkt i OnePlus 5T, men byder på en ny bagside i hvid aluminium og en sort front. Altså en mørk side og en lys side. Det hele ender med at give hele telefonen et stormtrooper-lignende look. Designet er samtidig krydret med en rød notifikationsknap samt et rødt Star Wars tema lagt over Android 7.1.1 softwaren.

Indvendigt vil telefonen byde på den samme mekanik som kendetegner OnePlus 5T: et dobbeltkamera, 8GB RAM, 128GB lagerplads samt en Snapdragon 835 processor til at drive det hele frem.

Telefonen står til at få debut den 14. december, men vil kunne forudbestilles fra den 7. december. Prisen på Star Wars mobilen er ikke offentliggjort endnu.

Desværre står telefonen ikke til at få debut herhjemme - lanceringen er indtil videre forbeholdt det indiske marked.

Læs også:  OnePlus 5T - en værdig efterfølger [TEST]

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies