OnePlus 5T unboxet og lækket på billeder og video før tid

Hen over weekenden er et stort antal billeder og en video af den kommende OnePlus 5T blevet lækket. En kameratest er også allerede blevet udgivet.

OnePlus 5T unboxet og lækket på billeder og video før tid

OnePlus bliver afsløret den 16. november, men allerede nu har flere tyske medier og en YouTube-bruger løftet sløret for alle detaljerne om det kommende flagskib. Det skriver hjemmesiden Android Police.

Hele bølgen af lækkede billeder startede med et enkelt billede fra hjemmesiden TheNerdWeb i fredags, som viser et testeksemplar af OnePlus 5T med en masse forskelligt OnePlus-tilbehør.

Læs også: OnePlus 5T kan købes i Danmark den 21. november

Samme dag blev et stort antal billeder af OnePlus 5T lækket af den tyske hjemmeside ZDNet. Alle billederne blev udgivet på denne side, men blev sidenhen slettet. De blev dog hurtigt delt rundt omkring på internettet. Blandt andet kan du finde et helt album med billederne her.

OnePlus 5T
Foto: ZDNet.de

I ovenstående galleri ses billeder af både selve telefonen og et medfølgende hæfte, der viser alle specifikationerne og nyhederne frem. På billederne ses det, at OnePlus 5T bliver en tand større end 5’eren, at den får samme mængde RAM, lagerplads og samme processor som OnePlus 5. Også batteriet på 3.300 forbliver uændret, ser det ud til. Softwaren er også fortsat Android 7.1.1 Nougat og ikke Oreo.

Da den ikke kommer med Android 8.0 Oreo ud af boksen, får den højst sandsynligt ikke understøttelse for det såkaldte Project Treble, som vil gøre den nemmere at opdatere i fremtiden.

Unboxing af OnePlus 5T udgivet før tid

Så blev det lørdag, og nu dukkede en video så op af OnePlus 5T. Det var YouTube-brugeren Karl Conrad med over 350.000 abonnenter, der uploadede en næsten 5 minutter lang video, hvor han unboxer OnePlus 5T. I videoen siger han selv, at han har fået testeksemplaret før tid, og at han ikke ser nogen grund til, hvorfor han ikke allerede kan vise den frem nu. Videoen blev dog hurtigt slettet, men du kan fortsat se den her.

Ud over den nye, større skærm på 6″ er en anden hardwareændring, at den sekundære sensor bag på er skiftet ud med en Sony IMX 376K-sensor på 20 megapixel. Sensoren har en blænde på f/1.7, men har derimod ingen optisk zoom længere. Alle de øvrige specifikationer ser ud til at være identiske med OnePlus 5.

Til sidst har den tyske side Heise udgivet en test af kameraet i OnePlus 5T. Her er man ikke videre begejstret for kameraet, som ifølge de tidligere lækkede billeder har fået en ny sekundær sensor. OnePlus 5T har ikke længere en smule optisk zoom i den sekundære sensor, men grundlæggende ser billederne fra OnePlus 5 og OnePlus 5T ud til at minde relativt meget om hinanden.

Mere til sagen

Næste interessante artikel i sagen. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 9/11/2017 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en artikel der belyste emnet OnePlus-direktør: Ingen trådløs opladning i OnePlus 5T – Følg den videre histore her. De sidste nyheder om emnet finder du her.