Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus 6 og 6T understøtter VoLTE på Telias net med ny opdatering

OnePlus 6 og 6T understøtter VoLTE på Telias net med ny opdatering

Med den nye OxygenOS-opdaterieng kan Telia-kunder nu foretage opkald over 4G-netværket og via WiFi.

Foto: OnePlus.net

Selvom OnePlus 6 og OnePlus 6T efterhånden er et par ældre modeller i en verden, hvor der nærmest kommer en ny topmodel på månedlig basis, så arbejder OnePlus tilsyneladende stadigvæk benhårdt på at levere brugbare opdateringer til sidste års flagskibe.

Læs også: Nu kan du få rabat på OnePlus 7 Pro, hvis du samtidig bytter din gamle telefon

Med den seneste opdatering af OxygenOS får telefonerne både sikkerhedsopdateringen for juni, samt et par forbedringer, hvoraf den ene især kan komme danske brugere til gode. Opdateringen af OxygenOS fylder 311MB og er begyndt at rulle ud til samtlige Oneplus 6- og OnePlus 6T-modeller.

Artiklen fortsætter under billederne...

Opdateringen introducerer også skærmoptagelse til de to telefoner, hvilket giver mulighed for at optage billede og lyd direkte fra skærmen. Det kunne eksempelvis være en optagelse af en spilsekvens eller et videoopkald. OnePlus introducerede funktionen til OnePlus 7, hvorefter en del OnePlus 6- og OnePlus 6T-brugere fandt ud af at installere funktionen via et tredjepartsprogram, hvilket fik OnePlus til at annoncere, at funktionen ville komme til ældre enheder i løbet af de kommende måneder. OnePlus har holdt deres ord, og nu er funktionen altså kommet.

Læs også: OnePlus 3 og 3T får nu Android 9 Pie

I Danmark er der godt nyt for de brugere, der benytter sig af Telias netværk. Med den nye OxygenOS-opdatering understøtter OnePlus 6 og OnePlus 6T nu VoLTE og VoWiFi hos Telia Danmark. Det betyder først og fremmest, at telefonerne nu kan foretage opkald via 4G-netværket hos Telia, derudover understøtter de nu også WiFi-opkald hos Telia. 

De sidste to ændringer i opdateringen er forbedret skærmrotation og opdateret feedback-værktøj.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies