OnePlus 6 præsenteres den 16. maj – og du er inviteret

Så er datoen for, hvornår vi kommer til at se OnePlus 6 her endelig. Om tre uger afsløres topmodellen i London, og du kan købe billet til den store event.

OnePlus 6 præsenteres den 16. maj – og du er inviteret

Der er helt sikkert nogle, der har ventet på at få denne dato. OnePlus har nu afsløret et kommende event for OnePlus 6. Eventet bliver afholdt i London, og det er åbent for alle at deltage i.

Hvis man da lige er i nabolaget, eller har mod på at tage et fly til London, så koster det 135 kroner (Early Bird-pris). Normalprisen for at overvære OnePlus’ event er 255 kroner. Billetter kan købes på OnePlus’ hjemmeside her.

Læs også: Nu kan du få lov til at teste OnePlus 6

Datoen for eventet er den 16. maj. Det finder sted fra klokken 18:00 og slutter først klokken 22:00 dansk tid. Der vil være plads til over 1.000 gæster, og OnePlus oplyser selv følgende om eventet på dets hjemmeside:

“Vær med, når vi løfter sløret for OnePlus 6 I Copper Box Arena i London. Tag med til vores største event til dato sammen med Carl og udvalgte nøglepersoner fra OnePlus samt nogle af de største navne inden for tech-branchen. Vær blandt de første til at opleve vores seneste flagskib-model. Nyd vores topmoderne oplevelses-zoner, sjove giveaways, eklsusivt swag og meget mere. Billetsalg starter 25. april. Early bird billetter kan købes til 135 kr. fra 26. april og 60 timer frem.”

“The Speed You Need”

Endnu en gang fokuserer OnePlus på, at der bliver fart over feltet. Sloganet for eventet bliver “The Speed You Need”: noget som også er tydeligt at se i nedenstående teaser, som OnePlus har offentliggjort.

Sådan bliver OnePlus 6

Det bakker også godt om omkring rygterne med Snapdragon 845 og de 8 GB RAM, og for første gang bliver den vandafvisende. Som tidligere nævnt siger rygterne desuden, at den kommer med et 6,2″ display, 3.450 mAh batteri og et nyt dobbelt kamera, som forhåbentlig vil imponere os

Læs også: OnePlus giver sig: Hakket i skærmen i OnePlus 6 kan skjules

Der er endnu ingen rygter om prisen eller om hvornår den vil kunne købes. 

Eventet bliver også sendt som livestream, og allerede nu kan du tilføje det som en begivenhed i din foretrukne kalender. Det foregår også på OnePlus’ hjemmeside.

Flere nyheder om emnet

Siden denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik et skridt videre. 23/4/2018 postede redaktionen en ny vinkel med et indlæg om OnePlus: Nu kan du få lov til at teste OnePlus 6 – Historien bringes videre her. Tjek de seneste nyheder om emnet her.