Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus 6's teknikblad er lækket

OnePlus 6's teknikblad er lækket

OnePlus 6 får et større batteri, større skærm, kraftigere processor og mere lagerplads

Foto: Ithome.com

Seneste læk om den kommende topmobil fra OnePlus indikerer, at OnePlus vil skrue op på nærmest samtlige nøglespecifikationer i OnePlus 6.

Et lækket teknikblad bekræfter samtidig mange af de oplysninger som indtil videre er sluppet ud om mobilen. Det skriver gsmarena.com.

Mest bemærkelsesværdigt bliver sandsynligvis displayet som vokser fra 6 til 6,28 tommer og nu kommer i et endnu smallere 19:9 format. Det passer overens med verserende rygter om et iPhone X lignende display til OnePlus 6, hvor der vil blive levnet plads i toppen til sensorer og frontvendte kameraer. Opløsningen på displayet får samtidig et nøk opad med i alt 2.280 x 1.080 pixels.

Se også:  OnePlus 6 kan få fingeraftrykslæser i skærmen

Under overfladen byder OnePlus 6 på revideret mekanik med den nyeste Snapdragon 845 octa-core processor ombord. Den snurrer med op til 2,7 GHz og arbejde sammen med 6GB RAM og 128GB lagerplads. En anden version med 8GB RAM og 256 GB er også blevet lækket, hvilket indikerer at OnePlus 6 ligesom sin forgænger vil udkomme i to versioner.

Batteriet får sig en lille upgrade til 3.450 mAh - 5 procent mere end i den afgående OnePlus 5T. Det større batteri ser dog ud til at gøre mobilen en µ tykkere, med en profil på 7,5mm og en smule tungere med en totalvægt på 175 gram.

På kamerafronten ser der ikke ud til at være sket det store. Her byder OnePlus 6 igen på et dobbeltsetup på 20 og 16 megapixels. Begge får lysstærke f/1,7 optiker.

Softwaren er baseret på nyeste Android-version fra Google: Android 8.1 Oreo.

De lækkede specifikationer indikerer, at mobilen prismæssigt vil befinde sig lavere end det som gårsdagens prislæk indikerede. Her lød det, at OnePlus 6 vil stå til at blive væsentligt dyrere end sin forgænger.

Læs også:  OnePlus 6 pris lækket - den bliver dyr

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies