OnePlus 6T er muligvis ved at blive testet i Rusland

Russisk dokument afslører en ny OnePlus-enhed som kunne være OnePlus 6T.

OnePlus 6T er muligvis ved at blive testet i Rusland

Det er endnu engang ved at være tid til at OnePlus forbereder lanceringen af årets “T-model”. Historisk set har OnePlus lanceret henholdsvis 3T og 5T i november måned, 3T blev som bekendt lanceret i november 2016 og 5T samme måned sidste år.

Læs også: Sådan kan OnePlus 6T komme til at se ud

Det betyder dog ikke, at OnePlus ikke allerede er klar til at begynde test og certificering af OnePlus 6T.

OnePlus 6T EEC
EEC’s certificering af den nye OnePlus.

Et lækket dokument fra EEC, Eurasian Economic Commission, viser en enhed med modelnummeret A6013. Enheden blev certificeret i fredags og PhoneCorridor var hurtige til at få et billede af dokumentet.

Udover modelnummeret er der desværre ikke så meget at fortælle, da der er hverken nævnt specifikationer eller funktioner. Vi ved dog, at alle OnePlus-enheder er afledte af Oppos R-serie. Derfor kan vi godt regne med, at en del af den kommende enheds funktioner, hadware og design kommer fra Oppo R17 Pro.

Læs også: Oppo R17 Pro er officiel med SuperVOOC opladning

Nogle af de ting vi kan forvente af OnePlus 6T er tre kameralinser på bagsiden, forbedret Dash Charge, som muligvis bliver omdøbt til Warp Charge, og en kopi af Oppos dråbeformede notch på fronten. Desværre skal vi nok ikke regne med fingeraftryklæser indbygget i skærmen, da OnePlus som regel først tilføjer en given teknologi når prisen er faldet og pålideligheden er dokumenteret. I sidste ende er agerer Oppo forsøgskanin og OnePlus tager så de funktioner der fungerer bedst.

Alt dette er selvfølgelig stadig på rygte-stadiet, og med masser af tid til november må vi vente at se, hvilke funktioner der i sidste ende kommer til at udgøre OnePlus 6T.

Emnets videre forløb

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden har bragt sagen videre. 22/8/2018 gik vi videre med artiklen om Sådan kan OnePlus 6T komme til at se ud – Du finder artiklen her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..