OnePlus 6T kommer muligvis i lilla

Den hidtil ukendte variant kunne ganske kort forudbestilles på den tyske Amazon-side.

OnePlus 6T kommer muligvis i lilla

OnePlus’ flagskibstelefoner har altid haft for vane at blive lanceret i afdæmpede farver, såsom sort, hvid og grå, for derefter at blive tilgængelige i en lidt sjovere variant. Også OnePlus 6T ser ud til at blive tilgængelig i en mere iøjenfaldende farve, denne gang bliver det dog ikke rød. 

Læs også: De første dage med: OnePlus 6T

På Amazons tyske side kan man selvfølgelig forudbestille OnePlus 6T og i den forbindelse vælge, hvilken farve man kunne tænke sig. I et kort stykke tid kunne kommende ejere af den nye telefon vælge mellem Mirror Black, Midnight Black og Thunder Purple, hvilket tyder på, at en lilla variant bliver tilgængelig.

OnePlus Amazon
Screenshot af valgmulighederne hos Amazon Germany. Foto: gsmarena.com

Desværre var der tale om en fejl og Thunder Purple er ikke længere tilgængelig hos Amazon. Da OnePlus 6 blev lanceret gik der da også et par måneder før Amber Red-versionen blev offentliggjort, så det er ret sandsynligt, at vi kommer til at vente lidt på en lilla OnePlus. Et godt bud kunne være, at den tredje farve bliver tilgængelig lige op til jul.

Læs også: OnePlus 6 får softwarefunktioner fra OnePlus 6T

Personligt håber jeg på at se endnu en special edition af OnePlus’ T-model. Da OnePlus 5T kom i en Star Wars Special Edition var jeg enormt begejstret, og jeg blev rigtig ærgerlig da OnePlus 6 Avengers Edition ikke kom til Danmark. Både Star Wars og Marvel, som Avengers jo hører til, er ejet af Disney, hvilket har fået min indre lille nørd til at drømme om en OnePlus Mickey Mouse Edition. Desværre tror jeg ikke det er helt så sandsynligt.

Mere til stoffet

Der er udvikling i sagen. Siden vi bragte artiklen er der sket mere. mobilsiden fortsatte fortællingen. Allerede d. 31/10/2018 fulgte vi historien op med nyheden OnePlus 6 får softwarefunktioner fra OnePlus 6TKlik her og læs artiklen.. Seneste nyt om emnet finder du her.