OnePlus 7 Pro: Endnu en softwareopdatering på vej

OnePlus er gået i gang med at rulle endnu en softwareopdatering ud til OnePlus 7 Pro. Denne gang med forbedret lydkvalitet og nyeste sikkerhedsopdatering.

OnePlus 7 Pro: Endnu en softwareopdatering på vej

OnePlus har allerede et godt ry for at levere masser af softwareforbedringer til deres produkter, men deres nyeste flagskib, OnePlus 7 Pro, må snart sætte rekorder for antallet af opdateringer. Nu er endnu en opdatering på vej ud til den, hvori der ses forbedringer til skærmens følsomhed, lydkvaliteten, frontkameraet og nyeste sikkerhedsopdatering.

Opdateringen, med det fangende navn OxygenOS 9.5.8, er på vej ud til OnePlus 7 Pro allerede. Den bliver som altid rullet ud i bølger, så der kan gå en dag eller to, inden den lander på din enhed.

Husker jeg ikke helt forkert, så er dette fjerde opdatering, siden telefonen landede i butikkerne i sidste måned.

Her får du et overblik over nyhederne i denne opdatering:

  • Forbedret berøringsfølsomhed i skærmen
  • Forbedret support for trejdeparts USB-C hovedtelefoner
  • Android-sikkerhedsopdatering fra maj
  • Flere fejlrettelser og forbedringer
  • Forbedret lydkvalitet under samtaler
  • Rettet fejl med pop-up kameraet, hvor det blev aktiveret inden låseskærmen blev låst op. 

Brugere på OnePlus’ forum har reageret meget positivt på denne opdatering, hvor flere melder om en endnu mere flydende oplevelse efter opdateringen.

OnePlus 7 Pro opdatering
Foto: OnePlus forum

Emnet er ikke færdigdebatteret

Siden vi bragte artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden har bragt sagen videre. d. 17/6/2019 fulgte vi historien op med en artikel omkring Rygte: Huawei Mate 30 Pro får skærm som OnePlus 7 Pro – Den videre beretning kan læses her. Se de seneste nyhede om temaet her.