Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus afslører logo og navn for kommende TV

OnePlus afslører logo og navn for kommende TV

OnePlus' kommende Smart-TV nærmer sig en lancering. Nu fremviser producenten endelig mere information i form af navn og logo.

Foto: OnePlus

Der kommer forløbig ingen foldbare telefoner eller lignende fra OnePlus, for producenten arbejder nemlig hårdt på et Smart-TV. For snart et år siden kom det frem, at OnePlus var i gang med en helt ny produktkategori. Efter en periode med stilhed er OnePlus nu klar med både logo og navn for TV'et.

Navnet bliver, og hold nu fast, OnePlus TV. Ifølge OnePlus er ideen at holde navnet så simpelt som muligt, hvilket vi synes er lykkes ganske godt. OnePlus er især stolte af det nyudviklede logo, hvor først viser det velkendte OnePlus-logo efterfulgt af "TV". Logoet ses i artiklen her, både i sort og hvid.

Læs også: OnePlus arbejder på fremtidens smart-tv

Foto: OnePlus

OnePlus TV er endnu ikke færdigt

Ifølge OnePlus arbejdes der stadig videre på TV'et, men fortæller at der inden længe kommer flere spændende nyheder. Der er stadig ingen lanceringsdato og der er begrænset viden om TV'et. Rygter går på at TV'et kommer i størrelser mellem 43 og 75 tommer, får OLED-panel og lanceres sidst i september.

Læs også: OnePlus TV nærmer sig lancering

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies