OnePlus får snart dansk support

OnePlus lytter til deres kunder og tilbyder nu snart dansk kundesupport i Danmark.

OnePlus får snart dansk support

OnePlus har afholdt deres første såkaldte Open Ears Community-event, hvor de inviterede 30 fans, fra Danmark, Sverige, Norge og Finland, til Stockholm. Her kunne de møde Carl Pei, medstifter af OnePlus, og komme med deres personlige input, forslag og ideer til producenten.

Primære emne på dagsplanen, udover laserspil, var kundeservice. Et af de mest ønskede tiltag var en dansk kundesupport, hvilket OnePlus valgte at lytte til og nu ruller ud i Danmark. 

Læs også: OnePlus 6T får fingeraftrykslæser indbygget i skærmen

Allerede fra den 2. oktober kan kunder få support på dansk på telefonen, chat og e-mail. Stefan Bonnevier, PR Manager hos OnePlus udtaler:

“For os er Open Ears Forum en fantastisk mulighed for at tale direkte med vores community og fans og opnå værdifuld information om vores egen service og vores produkter. Det vil altid være vores mål at tilbyde bedre oplevelser for vores brugere, og derfor er vi meget glade for at fortælle, at vi fremover tilbyder support på dansk,”

Kunder vil kunne få support på dansk alle hverdage mellem 8:00 og 17:00. 

Læs også: OnePlus er nu blandt de største i Vesteuropa

Sagen er ikke slut

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden har holdt fast i temaet. 24/9/2018 fulgte vi op med fortællingen OnePlus sagsøgt for brug af ordet DashKlik her for fortsættelsen.. Seneste nyt om temaet kan du finde her.