OnePlus giver permanent rabat på OnePlus 2

Den selvudnævnte 2016-flagskibsdræber får nu korrigeret prisskiltet. Se hvor meget du sparer her.

OnePlus giver permanent rabat på OnePlus 2

Har du længe set dig lun på OnePlus selvudnævnte ’flagskibsdræber’, smartphonen OnePlus 2, kan du nu spare en del på telefonen med den særlige historie.

Læs også: OnePlus 2: Gennemført efterfølger med små skavanker [TEST]

Selskabet oplyser på deres blog, at OnePlus 2 nu får en permanent prisnedsættelse fra 2.999 kroner til 2.699 kroner – inklusiv fragt.

Det svarer til en besparelse på 300 kroner. Har du købt en OnePlus 2 inden for de seneste 15 dage kan du søge om at få differencen refunderet.

Prisreduktionen tilskrives et stærkt salg i den mindre og billigere OnePlus X og lavere produktionsomkostninger for OnePlus – en besparelse som det kinesiske selskab ønsker at give videre.

Med få dage til ’ Valentines Day’ tilbyder OnePlus samtidig at inkludere et ekstra valgfrit cover, hvis du handler inden den 14. februar.

Se også: OnePlus X kan nu købes uden invitation – for altid

Mere nyt om emnet

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med sagen. 28/1/2016 blev sagen bragt videre med artiklen; OnePlus X kan nu købes uden invitation – for altid – Klik her. Se de seneste nyhede om temaet her.