OnePlus gør reklame for deres 120 Hz Fluid Display

OnePlus-direktøren, Pete Lau, har de seneste dage gjort reklamer for producentens nye Fluid Display - se videoerne i artiklen.

OnePlus gør reklame for deres 120 Hz Fluid Display

Tidligere på ugen fortalte vi, at den næste flagskibsmodel fra OnePlus får en 120 Hz-skærm. OnePlus har således selv proklameret, at de ligger inde med markedets bedste mobilskærm i 2020, i form af deres nye 120 Hz ‘Fluid Display’.

Læs også: OnePlus skruer igen op for mobilskærmens hastighed

I de efterfølgende dage har OnePlus’ direktør, Pete Lau, gjort reklame for den kommende skærm. Det er sket ved hjælp af et par Twitter-opslag, som I kan se her i artiklen.

For at gøre en skærm, med en opdateringshastighed på 120 Hz, mere brugbar for den almindelige forbruger, har OnePlus også udviklet deres egen såkaldte ‘MEMC-chip’, som selvfølgelig vil være at finde i den kommende OnePlus 8 Pro. Chippens formål er at simulere en højere opdateringshastighed, så videoer, på 30 eller 60 billeder i sekundet, ser ud til at afspilles med en højere opdateringshastighed.

Læs også: Test: OnePlus 7T Pro – Den første måned

Pete Lau har også vist, hvordan webbrowsing bliver mere flydende på en 120 Hz-skærm fremfor 60 Hz. For at fremhæve forskellen, så den kan ses på almindelige 60 Hz-skærme, har Pete Lau dog været nødt til at sænke hastigheden yderliger til 30 billeder i sekundet – altså kun 25 procent af, hvad en skærm på 120 Hz kan præstere.

Læs også: OnePlus Concept One gemmer kameraet med superbil-glas

OnePlus 8 Pro forventes at komme med punch-hole-kamera på fronten, firdobbelt kamerasetup, Snapdragon 865, 12 GB RAM og selvfølgelig den seneeste version af OxygenOS.

Sammenlign priser på OnePlus-telefoner

Videre om emnet

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 13/1/2020 kørte vi en opfølgning med nyheden om OnePlus skruer igen op for mobilskærmens hastighed – Historien kan læses her. Den absolut seneste udvikling i sagen kan du følge her.