OnePlus One yderligere forsinket i Europa

Endnu en forsinkelse har ramt OnePlus, et ændret CE-logo betyder at telefonen bliver to uger forsinket.

OnePlus One yderligere forsinket i Europa

Den meget omtalte OnePlus One er stadigvæk ikke landet hos diverse købere her i Europa. For nylig forsinkede en software fejl afsendelsen, en fejl der dog hurtigt blev løst.

– OnePlus One: Unboxing (Web-tv) 

Nu er det designet som står for skud, og noget så fjollet som et logo har medført at en hel OnePlus One forsendelse er blevet stoppet i tolden og sendt tilbage til OnePlus.

Specifikt er det CE-mærkningen som ikke lever op til standard, OnePlus har i sidste øjeblik valgt at ændre lidt på CE ikonet, og i den forbindelse har det europæiske toldvæsen stoppet forsendelsen.

I en mail til deres kunder, forklarer OnePlus, at “de ønskede at harmonere de nødvendige regulatoriske ikoner med teksten, og modificerede derfor CE-mærkningen. Det var ikke acceptabelt og vores forsendelse blev returneret.”

Denne fejl vil forsinke telefonen to uger, som kompensation leverer OnePlus et gratis cover samt beskyttelsesfilm til skærmen med.

Kilde: Boy Genius Report

Mere om stoffet

Siden vi publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fortsatte fortællingen. 12/6/2014 blev sagen bragt videre med en artikel der belyste emnet OnePlus løser problemer og er klar til at sende – Læs her. Se også seneste nyt om tematikken her..