OnePlus sælges nu i Elgigantens butikker

OnePlus og Elgiganten indgår samarbejde, der betyder, at Elgiganten fra denne uge vil sælge OnePlus' smartphones både online og i deres fysiske butikker.

OnePlus sælges nu i Elgigantens butikker

OnePlus og Elgiganten annoncerer i dag et nyt partnerskab på tværs af alle de nordiske lande. Det nye partnerskab understreger OnePlus’ stærke brand og vækst i Norden, og giver samtidig Elgiganten mulighed for at styrke deres udvalg af premium smartphones til de nordiske forbrugere.

“Med det nye partnerskab får vi mulighed for at tilbyde de anmelderroste OnePlus produkter til endnu flere forbrugere i Norden. Vi stræber altid efter at give vores kunder et bredt udvalg af den bedste forbrugerelektronik på markedet, og OnePlus’ produkter har længe været efterspurgte blandt vores kunder i Norden. Vi er derfor glade for at kunne OnePlus’ produkter allerede fra denne uge – både online og i butikkerne,”


siger Farshad Samsami, nordisk salgsdirektør i Elgiganten.

OnePlus’ produkter lander i over 400 butikker

Hidtil er OnePlus’ produkter primært blevet solgt online og gennem teleselskaber. Med det nye partnerskab med Elgiganten opruster OnePlus sin tilstedeværelse i fysiske butikker, og OnePlus’ produkter kommer til at blive solgt i flere end 400 butikker på tværs af hele Norden.

“Det nye partnerskab understreger den hastige vækst, som vi oplever i Norden, og vi er glade for at indgå denne aftale med netop Elgiganten, der jo er den største retail forhandler i Danmark. Vi er samtidig glade for, at det falder sammen med vores nye 7T-serie, der netop er blevet lanceret, og som er blevet taget godt imod af både anmeldere og forbrugere”

siger Marie Feldborg, marketingdirektør, OnePlus Danmark.

OnePlus’ nyeste modeller er på hylderne

OnePlus kunne i sidste måned løfte sløret for den længe ventede OnePlus 7T-serie, der er en ny familie af premium smartphones bestående af OnePlus 7T, OnePlus 7T Pro og OnePlus 7T Pro McLaren Edition.

Alle modellerne er nu på hylderne hos Elgiganten.

Test af OnePlus 7T – Nærmest Pro

Historiens videre forløb

Siden redaktionen kørte dette opslag er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. 5/11/2019 gik vi videre med en artikel med temaet Rygte: OnePlus Watch lanceres sammen med OnePlus 8 – Du finder den her. Aktuelt nyhedsstof om emnet kan du læse her..