Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus stopper udrulning af opdatering

OnePlus stopper udrulning af opdatering

OxygenOS 9.5.9 voldte problemer på OnePlus 7 Pro. Nu er OnePlus klar med et hotfix i OxygenOS 9.5.10.

Foto: Mobilsiden

OxygenOS 9.5.9 bragte både kameraforbedringer, forbedret ansigtsoplåsning, mere præcis GPS og meget andet godt til OnePlus 7 Pro. Desværre indeholdt opdateringen også en fejl, der betød, at "double-tap to wake" (dobbelttryk for at vække skærmen) stoppede med at virke hos flere brugere. OnePlus stoppede udrulningen af opdateringen og ruller nu en ny udgave ud.

OxygenOS 9.5.10 indeholder samme gode forbedringer som 9.5.9, forhåbentlig bare uden fejl. Her er listen over ændringer:

  • Optimeret berørings sensitivitet i skærmen
  • Mere flydende grafiske overgange
  • Forbedret vibrations feedback i tastaturet
  • Automatisk lysstyrke i skærmen tilpasser sig mere præcist
  • Optimeret automatisk skift af skærmopløsning
  • GPS'en er nu mere præcis når skærmen er slukket
  • Bedre vibrations feedback i tredjeparts apps
  • Hjælpelys fra skærmen tilføjet til ansigtsoplåsning
  • Forbedret Dolby Atmos-lyd i OnePlus Bullets Wireless 2
  • Sikkerhedsopdatering fra juni
  • Generelle fejlrettelser og optimeringer
  • Kamera: Hurtigere skift mellem bag- og frontkamera
  • Kamera: Hurtigere autofokus
  • Kamera: Mere præcis panorama-funktion
  • Kamera: Forbedret 48 megapixel billeder i Pro-funktionen

Foto: OnePlus

OxygenOS 9.5.10 rulles ud netop nu, men i starten ganske langsomt. Ifølge OnePlus rulles den ud til et begrænset antal brugere i dag og vil få en bredere udbredelse om et par dage - efter de er sikre på, at der ikke er nogen kritiske fejl.

Læs også: OnePlus TV nærmer sig lancering

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies