OnePlus teaser for to nyheder til OnePlus One

To nyheder, som du ifølge OnePlus ikke kan leve uden, er på vej til den halvanden år gamle OnePlus One. Det store spørgsmål er bare: Hvilke?

OnePlus teaser for to nyheder til OnePlus One

Efter lanceringen af OnePlus 2 i juli måned røg fokus hurtigt fra den oprindelige OnePlus One, men den kinesiske producent har dog ikke glemt de mange ejere af debuttelefonen.

Efter i flere måneder at have markedsført intenst for OnePlus 2 og OnePlus X har firmaet ud af den blå luft udgivet en teaser, der omhandler OnePlus One. Der er ifølge billedet tale om to nyheder, ”som du ikke kan leve uden”.

Læs også: Officielt: Android 6.0 kommer til OnePlus-telefoner

På billedet ses to eksemplarer af OnePlus One, lige som der ovenover skrives: ”Hint hint: Dette er en teaser for noget, vi har bikset sammen”. Intet af det hjælper dog synderligt med at blive klogere på, hvad det drejer sig om.

Det er altså så godt som umuligt at vurdere, hvad der teases for, men der er blandt brugerne bred enighed om, at der må være tale om nye versioner af OnePlus’ to egne softwaretilpasninger af Android, henholdsvis Oxygen OS og Hydrogen OS i version 2.

Oxygen OS

Oxygen OS 2 på vej til OnePlus One?

Inden lanceringen af OnePlus 2 blev Oxygen OS-tilpasningen af Android nemlig udgivet som et alternativ til det forudinstallerede Cyanogen OS-styresystem til OnePlus One, men af uvisse årsager holdt de lovede opdateringer til softwaren ikke længe. Derfor har Oxygen OS til OnePlus One nu stået stille i version 1.0.3 (Android 5.0.2 Lollipop) i adskillige måneder.

Det har ført til, at mange ejere af One i månedsvis har tryglet OnePlus om at opdatere Oxygen OS-softwaren til den tilsvarende version 2 og nyere lige som i OnePlus 2, men om det sker, er altså endnu uvist. Den anden nyhed, Hydrogen OS, er OnePlus’ anden Android-softwaretilpasning til OnePlus One – bare forbeholdt Kina.

Læs også: OnePlus tilbyder udvidet mobilgaranti

I et tidligere blogindlæg omkring opgraderingen til Android 6.0 Marshmallow bekræftede firmaets medstifter, Carl Pei, at man arbejder på at indhente det tabte hvad angår Oxygen OS til OnePlus One, men et præcist tidspunkt blev ikke fremlagt.

Hvad tror du? Virker en opdatering til Oxygen OS og Hydrogen OS til version 2 realistisk, eller har OnePlus andre planer med smartphonen?

Efterfølgende om temaet

Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. mobilsiden kunne ikke lade være. 31/12/2015 gik vi videre med sagen om Konkurrence: Vind den hvide OnePlus X Champagne – Nyheden kan læses her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..