Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus vil have brugernes ideer til en ny funktion

OnePlus vil have brugernes ideer til en ny funktion

OnePlus vil have hjælp fra deres brugere til at udvikle en ny funktion i deres brugerflade.

Foto: Mobilsiden.dk

Hvis man render rundt med en lille softwareudvikler i maven, så har man nu chancen for at få en af sine ideer implementeret i OnePlus' brugerflade. OnePlus søger nemlig hjælp til den næste tilføjelse til deres brugerflade.

Læs også: OnePlus træder ind i professionel gaming

Det er dog ikke helt nok bare at komme med en sumpel udmelding om, at det kunne være fedt med en eller anden specifik funktion. OnePlus har lavet en forenklet version af den proces som deres udviklere går igennem til dagligt.

Foto: OnePlus

Hvis man sidder med lysten til at deltage, skal man forberede et såkaldt "Product Requirements Document", også bare kaldet PRD, hvor man skal besvare fire spørgsmål:

  • Hvem er brugerne?
  • Hvad er funktionens formål?
  • Hvad er brugsværdien?
  • Hvis der eksisterer lignende funktionen i smartphoneindustrien, hvordan er din foreslåede funktion så bedre?
Man skal også inkluderer en specifik handleplan for, hvordan funktionen skal implementeres i brugerfladen. Samtidig skal man også forklare logikken bag funktionen og levere tegninger, der viser funktionens flow i brugerfladen.

Læs også: Det måske første billede af OnePlus 7 dukker op

Herunder kan du se et eksempel på tegninger, lavet af Gary C, en af udviklerne hos OnePlus' OxygenOS-hold. Artiklen fortsætter efter billederne...

Vinderen annonceres i midten af marts, og holdet bag OxygenOS går i gang med udviklingen umiddelbart efter. Så snart funktionen er færdigudviklet vil OnePlus løfte sløret for den, under et af deres launch events. Vinden vil selvfølgelig være inviteret med VIP-privelegier og betalt flyrejse.

Konkurrencen kan findes lige her.

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies