Onfone vil tilbyde TV på mobilen

Smartphone-kunderne hos Onfone skal have mulighed for at se TV på farten.

Onfone vil tilbyde TV på mobilen

TV på smartphones har endnu ikke haft sit gennembrud i Danmark. Senest har Boxer TV, der ellers var politisk forpligtet til at udbyde mobil-TV via DVB-H, fået tilladelse til at rykke lanceringen til september 2013.

Alt imens har de forskellige teleselskaber nogle forkølede streaming-TV løsninger som præges af begrænset udbud og høje priser.

Men nu vil Onfone, der fra årsskiftet smelter sammen med det TDC-ejede YouSee, tilbyde TV og film på farten, skriver Berlingske Business.

Onfone bliver en del af YouSee

– ”Konkret kan vi tilbyde TV til vores kunder, så de kanaler de har gennem YouSee, også kan ses på mobilen,” siger Morten Strunge, adm. direktør i Onfone.

Det er ifølge Berlingske uklart, præcis hvornår Onfone er klar med deres TV-løsning til mobilen.

Læs også:
Onfone politianmeldt for vildledende reklame