Opdateret fotoredigering til iPhone

Adobe har opdateret Photoshop-versionen til iPhone, iPad og iPod, som nu blandt andet har fået et kamera-workflow, og fuld understøttelse af Retina-skærmen.

Opdateret fotoredigering til iPhone

Nu er der en ny version af Adobes gratis applikation Photoshop Express til iPhone, iPad og iPod klar i App Store.

Den nye version 1.5 er optimeret til iOS 4.2, og har blandt andet fået bedre muligheder for at tage fotografier og efterbehandle dem.

Det nye kamera-workflow gør det nemt at tage fotos i en lind strøm med applikationen. Herefter kan billederne redigeres og for eksempel beskæres, justeres og gives effekter. Applikationen er også forbedre, så man nu kan sætte fotos i kø til upload til Photoshop.com eller Facebook, mens man bruger andre applikationer.

Derudover er 1.5-versionen optimeret til Retina-skærmen op iPhone 4 og iPad, så billederne står endnu skarpere.

Adobe Photoshop Express 1.5 er gratis og kan hentes i iTunes og App Store.