Opdatering til Nokia Lumia 800 på vej

Efter flere brugere har fortalt om batteriproblemer med Nokia Lumia 800, har Nokia oplyst, at de har to opdateringer på vej.

Opdatering til Nokia Lumia 800 på vej

Mange britiske ejere af Nokia Lumia 800 har den seneste tid skrevet om problemer med batterilevetidenNokia Support Discussion.

Nu har Nokia offentliggjort et indlæg i Nokia Support Discussion, hvor de oplyser, at de har to opdateringer på vej. Den første er planlagt i starten af december, og vil inkludere en optimering af batterieffektiviteten.

Den anden opdatering er planlagt til starten af januar, og vil indeholde yderligere en optimering af batterilevetiden og en effektivisering af ladningen af batteriet.

Begge opdateringer vil være tilgængelige via Zune.

Nokia opfordrer desuden alle, der har batteriproblemer til, at kontakte Nokia Care.