Opera laver egen applikationsbutik

Internetfirmaet Opera har åbnet en applikationsbutik til en lang række forskellige platforme.

Opera laver egen applikationsbutik

Applikationsbutikker skal ikke kun styres af selskaberne bag de forskellige platforme. Det mener internetselskabet Opera, som har åbnet deres egen applikationsbutik Opera Mobile Store.

Opera Mobile Store vil tilbyde applikationer til platformene Android, Blackberry, Java, Palm, Symbian og Windows Mobile.

Når du besøger applikationsbutikken vil den automatisk kun vise applikationer, som passer til den type mobil som butikken åbnes på.

Opera samarbejder med selskabet Appia om Mobile Store, som allerede nu kan besøges på mobilestore.opera.com.