Oplad din telefon via kropsvarme

Engelsk designer sætter thermogenerator i kobber-mobil.

Oplad din telefon via kropsvarme

Ikke siden Nokias 6310i er der lavet en mobiltelefon, hvor batteritiden var acceptabel, og fuldt ud i orden: Jeg havde min med på Roskilde Festival.

I en uge.

Ringede hjem til kæresten hver aften, slukkede den ikke engang om natten,og den havde stadig 2 pinde batteri, da jeg kom hjem en uge senere = bestået!

Men det var også en “dumb-phone”, med blå-sort farveskærm, uden dikkedarer i modsætning til dagens “mini-computer”-smartphones, som suger strøm, så selv Dyson-støvsugere får komplekser, og du skal efterhånden være konservativ i din brug for bare at klare en hel arbejdsdag uden at skulle klat-lade.

Så hvad, hvis du kunne oplade din telefon via din krop? Få tankerne ud af rendestenen! Den engelske designer Patrick Hyland har fået en idé, der går ud på, at telefonerne laves i kobber, og derigennem kan suge varme fra din krop (eller en Apple-bærbar…!), og lave den varme om til energi.

Konverteringen foregår ved hjælp fra en thermogenerator, og det er alt sammen muligt med dagens teknologi.

Eneste problem er faktisk kobberet: Efterspørgslen på kobber er steget støt det seneste årti, og dermed også prisen… og dette faktum alene gør, at denne teknologi desværre ikke bliver rentabel for mobilproducenterne lige med det samme.

Men måske Vertu laver en model? Man ved aldrig hvor man har Vertu