OUYA Android-konsol ruller ud fra 28. marts

Den prisbillige nye spillekonsol OUYA, der bygger på Android begynder at rulle ud fra fabrikken den 28. marts.

OUYA Android-konsol ruller ud fra 28. marts

OUYA oplyser på sin hjemmeside, at den nye spillekonsol, begynder at rulle ud fra fabrikken den 28. marts. Ikke til alverdens kunder, men til såkaldte Kickstarters, der økonomisk har bidraget til udviklingen af konsollen.

Gradvist vil produktionen blive øget, når producenten konstaterer, at alt virker som det skal.

Den fulde udrulning til resten af verden sker i løbet af juni måned.

Android-konsollen bliver, i forhold til de store, Playstation og Xbox, meget billig, med en pris på 99 dollars(562 kroner uden afgifter)

Konsollen kommer med en håndfuld spil, specielt udviklet til enheden, men nye spil kan øjeblikkeligt hentes via Google Play.

Kilde: OUYA