Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Overblik: Frontkameraet skal gemmes væk under skærmen

Overblik: Frontkameraet skal gemmes væk under skærmen

Endnu en uge er gået, hvilket betyder, at vi som sædvanligt giver et overblik over sidste uges tophistorier.

Foto: Mobilsiden

Det er blevet tid til et overblik over sidste uges mest læste nyheder samt opfølgning på fredagens afstemning. I fredags blev der spurgt ind til frontkamera-designs, hvor vi efterhånden har været vidne til mange forskellige løsninger. 

OnePlus med deres pop-up kamera, ASUS med deres flip-kamera, Samsungs Punch Hole og mange andre. Senest har Oppo fremvist et frontkamera gemt under skærmen, en teknologi vi kommer til at se i en fremtidig model. Der endte med at være hele 8 valgmuligheder i fredagens afstemning, hvor den klart mest upopulære var Samsungs løsning i deres Galaxy A80, der endte med 3,72 procent af stemmerne.

Den klart mest populære løsning var Oppos frontkamera, et kamera gemt under skærmen, der slap afsted med 31,23 procent. Hvad der nok er mest interessant er, at det for 15,61 procent ikke betyder noget med kameradesignet, og den lander på en andenplads. Tredjepladsen er valgmuligheden "Det klassiske frontkamera uden notch" med 13,26 procent. Det kunne tyde på at producenterne går mere op i frontkamera-designs end brugerne egentlig har brug for, medmindre designet gemmer kameraet væk under skærmen. 

Du kan se det samlede resultat her.

Frontkameraet skal helst gemmes væk under skærmen.
Frontkameraet skal helst gemmes væk under skærmen.
Foto: Mobilsiden

Mest læste nyheder

Nu kan du få rabat på OnePlus 7 Pro, hvis du samtidig bytter din gamle telefon
Nu kan du bytte din gamle mobiltelefon væk og få rabat på en OnePlus.

Google erstatter Android Beam med Fast Share
Google fjerner Android Beam i Android Q og erstatter det med Fast Share.

Huawei afventer officiel tilladelse til at fortsætte brugen af Android
Huawei afventer stadig et endegyldigt svar fra det amerikanske handelsministerium.

På mandag lander Samsung Galaxy A80 i butikkerne
Samsungs dyreste mellemklasse mobil lander i butikkerne i dag.

Ny teknologi skal erstatte 112-app
Den gamle 112-app droppes til fordel for ny teknologi.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies