Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Overblik: Producenterne må gerne eksperimentere mere med telefonernes designs

Overblik: Producenterne må gerne eksperimentere mere med telefonernes designs

Endnu en uge er gået, hvilket betyder, at vi som sædvanligt giver et overblik over sidste uges tophistorier.

Foto: Nokia

I sidste uge lancerede OnePlus officielt OnePlus 7T og OnePlus 7T Pro på det danske marked. Også en McLaren Edition af OnePlus 7T Pro blev det til, hvilket er den dyreste telefon fra den kinesiske producent til dato. Det var dog ikke kun Lanceringen fra OnePlus, der skabte interesse blandt vores læsere.

Nyheden om, at Disney lokker med en endnu billigere pris, hvis man betaler forud for tre år, er blandt ugens mest læste. Og sidst men ikke mindst er der nyheden om Essentials fremvisning af et noget utraditionelt telefondesign. Og netop Essentials design lagde fundamentet for weekendens afstemning, hvor vi gerne ville vide om producenterne bør eksperimentere mere med udseendet på smartphones. Samlet set var der bred enighed om, at producenterne naturligvis skal eksperimentere, og 47,92 procent ville også købe en telefon med et helt nyt design. 21,52 procent vil gerne se nye designs, men er ikke umiddelbart tilbøjelige til at skifte væk fra de traditionelle smartphones, mens 24,23 procent ikke synes, at producenterne bør eksperimentere mere med udseendet på telefonerne.

Resultat af afstemning:

Ugens mest læste nyheder:

Disney+ streamingtjenesten lokker med endnu billigere priser 
Disneys streamingtjeneste kan komme helt ned på 35 kroner om måneden, hvis man betaler forud for tre år.

Her er OnePlus 7T Pro og 7T Pro McLaren Edition 
Den nye flagskibsserie fra OnePlus er officielt lanceret i Danmark. Se dem her.

Test: OnePlus 7T - Nærmest Pro 
Vi har testet OnePlus 7T, der scorede intet mindre end topkarakter fra vores anmelder.

Essential fremviser nyt spændende smartphone-design 
Essential har fremvist et nyt, rektangulært design til en kommende smartphone.

Google kan være på vej tilbage til Huawei 
Det ser ud til at være et spørgsmål om tid før Googles tjenester igen er at finde i Huaweis nyeste telefoner.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies