Overblik: Telenor og Telias nye netværk

Få et overblik over Telenors og Telias nye samlede mobilnetværk.

Overblik: Telenor og Telias nye netværk

Tirsdag efter Pinsen annoncerede Telenor og Telia, at selskaberne fremover vil slå deres mobilnetværk sammen til ét samlet netværk.

Lige før sommerferien 2012 bliver de to teleselskabers 4G- og 3G-netværk lagt sammen, og i løbet af 2013 bliver også 2G-netværkene samlet i ét stort netværk.

I følge Telenor og Telia kommer det nye samlede netværk til at bestå af langt flere sendemaster end Danmarks pt. største mobilnetværk, som tilhører af konkurrenten TDC.

Der er altså god grund til at forvente markant bedre dækning og kapacitet til både Telias og Telenors kunder.

Kort over virkeligheden

Men én ting er ord, og noget helt andet er virkeligheden – vi har her på Mobilsiden.dk derfor forsøgt at danne os et overblik over de to netværk, som nu bliver lagt sammen til ét.

Vi har fabrikeret et kort over henholdsvis Telias og Telenors individuelle sendemaster ud fra data taget fra mastedatabasen.dk.

Af konkurrencehensyn kan mastedatabasen.dk ikke udlevere en komplet liste over alle mastepostitioner opdelt efter teleselskab, så vi har udvalgt et geografisk område i udkants Danmark for at illustrere forskellen mellem Telenors og Telias netværk.

Kortet dækker området fra Holstebro og Struer i øst ud til vestkysten.

Bemærk: Kortet viser ikke mastepostitioner i de større byer Lemvig, Struer eller Holstebro, da vi fokuserer på den geografiske spredning af mastepositionerne.

View Telia og Telenor sites i nordvestjylland in a full screen map

Udfra kortet kan man tydeligt se, at Telenor og Telia har rigtig mange master placeret forskellige steder, og de to netværk vil derfor komplimenterer hinanden rigtigt godt.

Tætheden af master bliver ganske høj, hvilket vil betyde forbedret indendørsdækning selv i meget tyndt befolkede områder af landet. Der er ganske få mastepositioner, der benyttes af begge selskaber, og rent geografisk er de fleste master placeret flere kilometer fra hinanden, hvilket er optimalt, når netværkene bliver lagt sammen.

Vi ved ikke med sikkerhed om alle mastepositionerne vil blive bibehold i det fremtidige Telenor/Telia netværk, men hvis de fleste positioner bibeholdes, så bliver specielt indendørsdækningen kraftigt forbedret for begge selskabers kunder.

Læs mere:
Konkurrencerådet: Telia og Telenor kan slå netværk sammen

Videre nyt om Telia

Der blev pustet nyt liv i tematikken. mobilsiden har holdt fast i temaet. 14/6/2011 gik redaktionen videre og publicerede nyheden Telenor og Telia går sammen om mobilnettet – Det videre forløb i sagen finder du her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Telia..