Overblik: Test af Asus Transformer Pad, Jelly Bean måske på vej til Galaxy S III og derfor ingen Hugo Troll Race til Android

Sommeren har for alvor ramt Danmark den seneste uge, så har du brugt tiden på stranden, kan du få overblikket her.

Overblik: Test af Asus Transformer Pad, Jelly Bean måske på vej til Galaxy S III og derfor ingen Hugo Troll Race til Android

Denne uge har budt på den store test af Android-tabletten Asus Transformer Pad TF300TG, samt en direkte sammenligning af Samsung Galaxy Tab 2 og Asus Transformer Pad.

En anden og meget omtalt Android-tablet er også bekræftet til at komme officielt på det danske marked. Det er Googles tablet Nexus 7, der blandt andet har den nyeste version af Android, Android 4.1 Jelly Bean, fra salgsstarten.

Hvis du ikke kan vente til den rammer de danske butikker, så kan du også se vores guide til hvordan du får fat i den nu.

Der har været mange rygter omkring Android 4.1 Jelly Bean til Samsungs topmodel Galaxy S III, men ifølge Sammobile.com skulle Jelly Bean altså allerede være klar til Galaxy S III i august eller september måned.

Nu vi er ved Samsung telefoner, så bød den forgangne uge på en lille minitest af Samsungs projektor-mobil Galaxy Beam. Du kan se en lille videotest af Galaxy Beam, som umiddelbart mest af alt er en gimmicktelefon – men smart er det.

Skærmtrolden Hugo kom sidste år på smartphones med Hugo Retro Mania, dengang fandt den lille skærmtrold vej til både Android og iOS. Men da spillet Hugo Troll Race kom, var det kun til iPhone og iPad – læs her nærmere hvorfor Hugo Troll Race ikke umiddelbart kommer til Android.

Nokia har fundet nye forretningsmetoder, som skal hjælpe dem med at vende deres nedtur.

Ugens mest læste artikler:

01. Asus Transformer Pad TF300TG (Produkttest)

02. Prøv Windows Phone 8 startskærmen allerede nu

03. Rygte: Samsung Galaxy S III får måske Jelly Bean i august

04. Samsung Galaxy Beam – den er da meget sjov (minitest)

05. Derfor kommer der ingen Hugo Troll Race til Android

06. HTC: Jelly Bean kommer til One X og S

07. Guide: Sådan får du fat i en Nexus 7 tablet nu

08. Vand og asfalt udfordring – iPad vs. Nexus 7

09. Nokia: Noget fantastisk er på vej

10. Advarsel: Ny type SMS-svindel