Overfrakke til SIM-kort giver besparelser på udlandsopkald

Tvillinge SIM-kortet er et ultra-tyndt SIM-kort som placeres oven på dit eget. Firmaer loves besparelser på 50% på deres udlandsopkald.

Overfrakke til SIM-kort giver besparelser på udlandsopkald

De fleste kender ideen med at have to sim-kort i en telefon, tvillinge-kortet bygger lidt på den samme ide.

At have plads til to forskellige sim kort er ofte plads krævende, og det er nu engang de færreste telefoner som lader dig benytte denne fremgangsmåde.

Tvillinge-sim er en ny satsning fra selskabet Zapna. De lover at nedbringe firmaets regninger på udlandstelefoni med over 50 procent, hvis kunderne tager deres nye produkt til sig. Det skriver Business.dk

Et ekstra SIM-kort

Fremgangsmåden er ganske simpel, de udstyrer dig med et ekstra SIM-kort som har nogle lidt andre dimensioner end de normale, det er nemlig kun 0,5 milliemter tykt.

Det skal klistres uden på dit eksisterende SIM-kort og kan derfor være i den samme SIM-kort skuffe inde i telefonen.

På denne måde får man faktisk to SIM-kort til at optage samme plads som en.

Besparelser på udlandstelefoni

Torben Melchiorsen er salgsdirektør i selskabet Zapna, og forklarer at:

– “Vi kan optimere firmaernes udlandstelefoni og gøre den billigere. For en gennemsnits virksomhed vil vi kunne give besparelser på mellem 40 og 60 procent på deres udlandsopkald.”

Zapna kan garantere de billige telepriser ved at dirigere alle udlandsopkald igennem de operatører som de arbejder med – dette er funktionen bag det ekstra SIM-kort.

Netop det faktum at du ikke skal skifte operatør for at få glæde af Zapnas produkt, er et af de mest attraktive salgsargumenter.

Link:
 – Zapna.com

Mere nyt om mobilabonnement

Meget er sket siden vi publicerede artiklen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 23/6/2010 fortsatte vi fortællingen med fortællingen om 10 små tips til iOS 4 – Historien bringes videre her. Se også seneste nyt om temaet her.