Overtager Android “mobiltronen”?

Der er, som bekendt, Nokia World i London i disse dage og noget af det, der måske er på programmet er konkurrencen i mobilbranchen. Her bør Nokia i hvert fald føle sig truet, hvis man skal tro analysefirmaet Gartner.

Overtager Android “mobiltronen”?

Analysefirmaet Gartner spår, at Google med deres Android-styresystem allerede i år vil slå både Apple, Microsoft og Blackberry af pinden som det mest brugte styresystem.

Ligesom de forventer, at Nokia måske overhales allerede i 2014.

Android er på kort tid blevet meget udbredt, og at det er “open-source”, og kan tilpasses den enkelte bruger, gør det på mange måder mere konkurrencedygtigt.

Det er heller ikke længere kun high-end telefonerne, som har Android’s styresystem, og i takt med, at både HTC, Motorola, Sony Ericsson, Samsung m.fl. benytter Android på flere af deres telefoner, så får de også større og større markedsandele.

Google Android har været tilgængeligt siden oktober 2008, og der sælges i dag mere end 200.000 Android-telefoner fra forskellige producenter.