På sightseeing med GPS’en

Nu kan Navigon-kunder opgradere GPS'en og få guidede ture gennem storbyen.

På sightseeing med GPS’en

Nu kan ejere af de dyreste af Navigons GPS’er se frem til en række nye funktioner, blandt andet sightseeing rundt i storbyerne.

En opdatering til Navigons serie 84 åbner nemlig op for seks nye funktioner – blandt andet Sightseeing Tours, City View i 3D og en forbedret Point off Interest-funktion.

Den forbedrede POI gemmer ikke bare dine favoritsteder, men giver dig også informationer om åbningstider og parkeringsmuligheder.

Med City View i 3D får du et realistisk 3D-kort over byen, med fortove, bygninger og huse.

Sightseeing-funktionen giver dig et overblik over alle turistaktraktioner i området, med oplysninger om telefonnumre, åbningstider, billeder og anmeldelser. Der findes også en præinstalleret rute rundt i landet.

Læs mere om opdateringen til Navigons 84-serie.

Opgraderingen koster knap 70 euro og kan downloades fra Navigons online-shop fra slutningen af september.